Hvordan kan vi vide, at stigningen i atmosfærens indhold af CO2 er vores skyld?

Siden 1958 er indholdet af kuldioxid i atmosfæren blevet målt systematisk. Målingerne startede på bjerget Mauna Loa på Hawai, fordi man der med stor sikkerhed kunne se bort fra lokale påvirkninger af målingerne.

Senere er det blevet fulgt op med målinger andre steder i verden og målinger fra satelitter, og der er blevet taget prøver af isen på Arktis og Antarktis for at måle atmosfærens kuldioxidindhold op til flere hundrede tusinde år tilbage i tiden.

Derfor ved vi med stor sikkerhed, hvor stor koncentrationen af kuldioxid var, før vi begyndte at afbrænde fossile brændsler, og vi ved også, at koncentrationen i atmosfæren er steget i takt med det voksende forbrug af fossile brændsler som olie, kul og naturgas.

Før mennesket begyndte at afbrænde fossilt brændsel lå koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren på lige over 280 ppmv (parts per million volume). De sidste målinger fra 2005 viser en koncentration af kuldioxid på over 380 ppmv.