De seneste to millioner år har Jorden været ramt af hyppigt tilbagevendende istider. Tidsmæssigt set har istidsperioderne været de længste, og de ser ud til at være indtruffet med ca. 100.000 års mellemrum, adskilt af varmere mellemistider på 20 - 50.000 års varighed. Vi befinder os i øjeblikket tilsyneladende i en mellemistid med et klima, der foreløbig har været relativt stabilt i de seneste 10.000 år. Forudsat at vi ikke selv har ændret for voldsomt på klimaet forinden, skulle vi kunne forvente den næste istid om tidligst ca. 5.000 år.

Det vides ikke, hvad der har forårsaget den lange periode med hurtige skift mellem varmt og koldt klima på Jorden. Indtil nu har deponeringen af kuldioxid, som kalk, i havbunden og som kul og olie, holdt trit med en stadigt varmere sol ved at sørge for, at kuldioxid-niveauet i atmosfæren er blevet stadigt lavere. En teori er, at klimaet med det nuværende lave kuldioxid-niveau på mellem 200 og 300 ppmv (eller 0,02 - 0,03%), som har eksisteret de seneste par millioner år, har let ved at komme ud af balance. Det betyder, at selv små variationer f.eks. i jordens bane omkring solen (Milankowitch-effekten) kan forårsage store udsving i klimaet.

Det samme kan forårsages af menneskeskabte påvirkninger af klimaet. Vi ved, at systemer, der er nær grænserne for deres stabilitet, kan gå i kaotiske svingninger, hvis de bliver påvirket udefra. Der er med andre ord en risiko for, at effekten af at sende

store mængder CO2 ud i atmosfæren kan blive bratte og voldsomme klimaskift i stedet for en langsom opvarmning.