Det er mere end tre årtier siden, vi startede med at diskutere muligheden for at omlægge vores energiforsyning til vedvarende energi. Problemet er vores næsten totale afhængighed af de fossile brændsler. Vi opvarmer vores boliger og arbejdspladser med oliefyr, gasfyr eller fjernvarme fra kulfyrede kraftvarmeværker. Det meste af vores elproduktion er stadig baseret på kul, og transporten af mennesker og varer foregår ved brug af olie eller benzin.

På trods af alle advarsler om global opvarmning og en stigende risiko for en olieforsyningskrise opfører vi os specielt i de rige lande stadig som en narkoman, der hellere vil lyve og stjæle end opgive sin afhængighed.

Men der er ikke nogen vej uden om mere. Og går vi helhjertet ind i den nødvendige omstillingsproces, vil vi opdage, at den vil give os langt flere fordele end ulemper både for miljøet, forsyningssikkerheden og i sidste ende også økonomien. Bruger vi energien effektivt, er det teknologisk set ikke noget problem at omstille vores energiforsyning til vedvarende energi. Og med de næste årtiers teknologiske udvikling er der næppe tvivl om, at det vil blive endnu lettere og endnu billigere.

Det er muligt at nedsætte vores energiforbrug kraftigt ved hjælp af de teknologiske midler, der allerede nu er tilgængelige. Men vi skal samtidig standse vores helt unødvendige vækst i forbruget af energiforbrugende aparater. Ellers vil den fortsatte forbrugsvækst æde en stor del af de mulige teknologiske besparelser. Med det udgangspunkt vil det være rimelig uproblematisk at tilfredsstile vores energibehov ved hjælp af vedvarende energikilder som vind, bølger, sol, geotermisk energi og biomasse.