Skal vi bremse den globale opvarmning, er det nødvendigt, at vi frigør os fra de fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Det betyder, at fremtidens energiforsyning skal baseres 100 % på vedvarende energi.

Den stråling, som udsendes af Solen, er basis for, at der kan eksistere liv på Jorden. Det er også solenergien, som er grundlaget for alle de energiformer, vi tilsammen kalder vedvarende energi. Det er solenergi, vindenergi, vandkraft, bølgeenergi og biomasse. Den eneste form for vedvarende energi, som ikke direkte eller indirekte er solenergi, er geotermisk energi, som er den varme, der skabes i Jordens indre på grund af det høje tryk og de radioaktive processer, der finder sted der.

Energipotentialet i de vedvarende energikilder globalt set er langt større end det nuværende samlede energibehov. Men det betyder ikke, at det er uden konsekvenser at bruge vedvarende energi. Udnyttelsen af de vedvarende energikilder kræver, at der skal bruges og forarbejdes mange forskellige råstoffer til produktion af vindmøller, solceller, bølgeenergianlæg osv. Det kræver energi, og det har en række negative miljømæssige konsekvenser. Det samme kan placeringen af vedvarende energianlæg have. En kraftig udnyttelsen af Jordens biomasse vil have – og har allerede haft – en stor negativ indflydelse på Jordens økosystemer, specielt skovene. Biomasse er altså kun vedvarende, så længe brugen af den holdes inden for stramme grænser bestemt af de lokale forhold. Derfor er det mere rigtigt at kalde energiressourcer fra biomasse for fornyelig energi og ikke vedvarende energi.

Vi skal altså tænke os om, også når vi bruger vedvarende energi. Forudsætningen for en miljømæssig sund udnyttelse af de vedvarende energikilder er, at vi først og fremmest nedsætter vores energiforbrug så meget som muligt, så vi derved minimerer de negative konsekvenser.