Udviklingen af de moderne vindmøller startede for alvor først i 1980’erne med seriefremstilling af trebladede møller på 55 kW med danske vindmølleproducenter som Bonus, Vestas og Nordtank i spidsen for udviklingen. Tusindvis af denne type møller blev eksporteret til Californien i den første halvdel af 1980’erne.

Den meget hektiske start på det moderne vindmølleeventyr gav baggrund for et intensivt udviklingsarbejde med større og større møller. I begyndelsen af 1980’erne regnede eksperterne med, at den økonomisk set optimale vindmøllestørrelse ville ligge på ca. 600 kW. I dag er de største serieproducerede møller på mere end 3 MW, og langt større møller er på vej. Der er allerede rejst prototyper på op til 5 MW, og et EU-udviklingsprogram sigter på at udvikle møller med en effekt på 10 MW eller mere inden år 2011. Multimegawatt-møllerne er dog først og fremmest beregnet til havvindmølleparker . Her er de ikke så dominerende i miljøet som på landjorden, og vinden er både kraftigere og mere jævn end på landjorden, hvor landskabet bremser vinden og gør den mere ujævn og springende.

Med udviklingen af de helt store vindmøller og den nødvendige teknologi til at placere vindmøller på havet er der åbnet for, at vindenergien kan bidrage med en væsentlig andel af elforsyningen på globalt plan. De nye og større mølletyper betyder, at udbygningen med vindenergi går stadigt hurtigere.

Og vindenergi kan betale sig. En analyse fra en uafhængig, international analysevirksomhed viser, at når der skal betales for udledning af CO2 fra fossile brændsler, så vil el kunne produceres billigere af vindmøller.

I Danmark er der installeret mere end 3100 MW vindmøllekapacitet (januar 2006), og vindkraftproduktionen udgjorde i 2005 18,5 % af den indenlandske elforsyning. Og denne andel kan øges kraftigt uden de store problemer. Ifølge eksperter fra tidsskriftet Ingeniørens tænketank, Visionariet, kan Danmark i løbet af bare ti år få dækket halvdelen af elforbruget med vindkraft uden ekstraomkostninger for forbrugerne.