Havets bølger indeholder store mængder energi, som det endnu ikke er lykkedes at udnytte. Bølgeenergipotentialet på verdensplan er skønnet til ca. 2000 TWh/år, hvilket svarer til 10 % af det globale elforbrug. En engelsk rapport har konkluderet, at bølgeenergi vil blive økonomisk konkurrencedygtig i forhold til såkaldt konventionel (fossil) elproduktion med en udbygning af bølgeenergi i fuldt omfang, dvs. flere hundrede MW kapacitet.

For at det skal være muligt at udnytte bølgernes kraft, skal energien omsættes til en jævn og hurtig bevægelse, som kan drive en turbine. Et bølgekraftværk skal samtidig være så solidt og fleksibel, at det kan holde til bølgernes kræfter i stormvejr. Det har vist sig at være en kompliceret opgave, men efter en langsom start, er der efterhånden kommet fart i udviklingen.

Verdens første kommercielle anlæg blev installeret ud for Portugals kyst i 2006. Anlægget bestårp.t. af tre såkaldte Pelamis bølgeenergikonvertere, hver på 750 kW, dvs. i alt 2,25 MW effekt. Det er meningen, at anlægget i næste omgang skal udvides til 24 MW.

Danmark er også med i udviklingen af bølgeenergianlæg. Det danske anlæg, som er længst fremme i sin udvikling, er den såkaldte Wavedragon. En prototype i skala 1:4,5 er siden 2003 blevet testet med lovende resultater i Nissum Bredning.

På lidt længere sigt er der potentiale til, at bølgeenergi kan indgå som en del af den danske elforsyning. Teknologisk set vil det være muligt at begynde at installere bølgeenergianlæg i den danske del af Nordsøen inden for det næste årti.