Kuldioxid (CO2) fra afbrænding af fossile brœndsler som kul, olie og naturgas til opvarmning, el-produktion og transport er årsag til den største del af den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten. Omkring 2/3 af de menneskeskabte udledninger af CO2 kommer ra afbrændingen af fossile brændsler. Resten kommer fra ændringer vores udnyttelse af jorden, specielt fra fældning og afbrænding af skovene.

I øjeblikket stammer det meste af CO2-udslippene fra den rige verdens energiforbrug. Men i løbet af de kommende årtier forventes energiforbruget og dermed afbrœndingen af fossile brœndsler i udviklingslandene at stige voldsomt. Den største stigning forventes i Kina, Indien og andre asiatiske lande. Dette skyldes det store befolkningstal kombineret med den stigende materielle levestandard i disse lande. Det Internationale Energiagentur (IEA) skrev i 2004, at efterspørgslen efter energi vil stige med ca. 60 procent fra 2002 til 2030, hvis ikke verden radikalt ændrer kurs. Og hvis andelen af fossil energi bliver ved med at være den samme, vil udledningerne af CO2 også stige med ca. 60 procent.

Forbrœnding af fossile brœndsler som kul, olie og naturgas ved lave temperaturer (under 700°C) medfører dannelse af lattergas. Op imod 70 procent af den menneskeskabte lattergas kommer fra afbrœnding af fossile brœndsler. Desuden antyder målinger, at ca. 20% af det totale årlige globale metanudslip skyldes produktion og transport af fossile brœndsler, isœr naturgas og olie. Men der frigives også metan fra jorden ved brydning af kul og uran.

Når man afbrœnder benzin i bilmotorer, dannes der udover kuldioxid også kvœlstofoxider (NOx) og kulmonooxid (CO), to gasser der under påvirkning af sollys er med til at danne ozon i troposfœren (atmosfœrens nedre del), hvor ozon virker som en drivhusgas.