Fældning af skovene er ikke noget nyt i menneskehedens historie. Allerede i oldtiden blev hele skovområder fældet og efterladt som goldt land. Libanons cedertræsskove er et godt eksempel på dette. Senere blev også store skovområder rundt om Middelhavet fældet og efterladt med den makiagtige buskvegetation, vi kender i dag.

Også i resten af Europa er skove fældet i takt med, at behovet for jord til landbrug, byer og veje er steget. Danmark var oprindelig helt dækket af skov, men i dag er skovarealet nede på ca. 11 procent.

På verdensplan er fældning af skov aldrig sket så massivt og i et så hurtigt tempo som nu. Det er først og fremmest de tropiske skove, det går ud over. Hvert år fœldes eller afbrœndes der ca. 17 mio. hektar tropisk skov, hvilket svarer til ca. fire gange Danmarks areal. Det frigiver store mœngder CO2, som har vœret bundet i trœerne i regnskoven igennem årtusinder.

Ser man på de samlede menneskeskabte udslip af kuldioxid fra ca. 1750 frem til 1990, menes det, at skovrydninger og kulstoftab fra ny landbrugsjord mv. står for ca. en tredjedel af det samlede menneskeskabte udslip, mens resten kom fra afbrænding af fossilt brændsel. Ser man på de seneste ti år, vurderes udslippene fra skovrydning at være skyld i ca. 20% af det samlede menneskeskabte udslip.

Efter at skoven er fældet, bliver jorden ofte pløjet for at blive brugt til dyrkning af forskellige former for afgrøder. Det betyder, at ikke blot den CO2, som var bundet i træernes biomasse, men også en stor del af den CO2, der var bundet i jordens øverste lag, frigøres.

I de tropiske regnskove er muldlaget oftest tyndt. Blotlœgges jorden efter rydning af skoven, vil

muldlaget eroderes væk af de tropiske regnskyl ogforsvinde i løbet af få år. Det betyder, at det bliver svært for nye planter og træer at finde grobund, og risikoen for ørkendannelse vil vœre stor. Jorden er normalt kun brugbar til dyrkning i forholdsvis få år, efter at regnskoven er ryddet.

Nogle steder på Jorden, specielt på de indonesiske øer, vokser regnskoven på store tørvemoser. Hvis disse antændes af en skovbrand, kan de blive ved med at brænde i årevis og frigive enorme mængder af CO2. Dette skete bl.a. i 1997, hvor Indonesien blev hærget af voldsomme skovbrande.