Kuldioxid er den vigtigste af de drivhusgasser, mennesket direkte påvirker mængden af. Samlet set bidrager kuldioxid med ca. 54 procent af den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten. Koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren er steget fra et førindustrielt niveau på 280 til over 390 ppmv, en stigning på næsten 40 procent. Den nuværende koncentration i atmosfæren er den højeste i 420.000 år og har sandsynligvis ikke været højere i de seneste 20 millioner år. Stigningstakten har ikke været højere i mindst de seneste 20.000 år.

I modsætning til de fleste andre drivhusgasser bliver kuldioxid ikke nedbrudt i atmosfæren. I stedet indgår kuldioxid i et kompliceret kredsløb mellem atmosfæren, havet, landjorden og planter og dyr. Ca. 30 procent af al den CO2, vi har udledt i atmosfæren, er blevet optaget i havet. Ca. 25 procent er blevet optaget af økosystemerne, mens kun de resterende 45 procent er blevet i atmosfæren.

De menneskeskabte udslip af kuldioxid kommer først og fremmest fra vores afbrænding af fossile brændsler. Det er kul, olie og naturgas, som er de store syndere, hvad enten vi bruger dem til opvarmning, til el-produktion eller til bilen. Man skønner, at omkring to tredjedel af de menneskeskabte udledninger siden 1750 stammer fra afbrænding af fossile brændsler.

Men også rydning og afbrænding af skov er en vigtig årsag til det øgede udslip af kuldioxid og har bidraget med den resterende tredjedel af de menneskeskabte udledninger. Skovbrande i nordlige skovområder som Canada, Alaska eller Sibirien kan, hvis de er tilstrækkelig voldsomme, også forårsage afbrænding af det organiske materiale i jordbunden. Her befinder sig næsten ti gange så meget organisk materiale, som der er i træerne og den øvrige vegetation. De arktiske tundraområder er også begyndt at afgive CO2, fordi det organiske materiale frigøres og nedbrydes, når tundraen tør op på grund af det varmere klima.


Data for kuldioxid, CO2

Førindustriel koncentration: 280 ppmv
Koncentration i 1994: 358 ppmv
Nuværende koncentration: over 390 ppmv
Stigning i forhold til førindustriel koncentration: ca. 40%
Globalt opvarmningspotentiale (GWP): 1