Når vand opvarmes, udvider det sig. Det er banal skolelærdom. Det samme sker også, når verdenshavene bliver varmere. Vandet i dem udvider sig, og det kan kun udvide sig en vej, nemlig opad.

Men udvidelsen går langsomt, fordi atmosfærens varme kun langsomt forplanter sig til havene.

Derfor har vi også kun set en lille del af den havstigning, som allerede den nuværende globale temperaturstigning uundgåeligt vil medføre. Man regner med, at havniveauet i det 20. århundrede er steget med mellem 10 og 20 mm pr årti.

Men det er ikke kun temperaturudvidelsen, der får havene til at stige. Også afsmeltningen fra gletscherne får havene til at stige. Der er bundet meget store mængder vand på polerne. Den grønlandske indlandsis er begyndt at smelte, og der er tegn på, at dele af Antarktis også er påvirket af den globale opvarmning. Alene den is, der dækker Grønland, kan få verdenshavene til at stige med ca. 7 meter, hvis den smelter.

Havstigningen er foreløbig så lille, at den kan være svær at skelne fra de andre faktorer, der påvirker vores oplevelse af havniveauet. I det meste af verden – også i Danmark - er der store tidevandsforskelle, som kan gøre det svært at skelne en meget langsom havstigning. Også strøm- og vindforhold påvirker havniveauet, og endelig er der mange steder, hvor landjorden enten hæver eller sænker sig ganske langsomt.

Alligevel begynder havstigning allerede nu at være mærkbar mange steder i verden, bl.a. på mange lavtliggende atoll-samfund i Stillehavet.