Næsten halvdelen af al den CO2, mennesket har ledt ud i atmosfæren, primært ved at afbrænde fossile brændsler, er blevet optaget i verdenshavenes øverste lag.

Det er heldigt for os, for ellers ville koncentrationen af CO2 i atmosfæren være steget endnu kraftigere end det faktisk er tilfældet.

Men den ekstra CO2, der bliver optaget i havet, har også konsekvenser. Havet bliver nemlig mere surt, idet CO2 danner kulsyre,  når det opløses i havvandet. Surhedsgraden måles i pH, således at hver gang pH-værdien flader med 1 enhed, så stiger antallet af brintioner 10 gange. Surhedsgraden i havet er faldet med ca. Ca. O,1 pH-enhed som følge af CO2-udledninger i atmosfæren. Det svarer til, at havet er blevet ca. 26 procent mere surt siden industrialiseringens begyndelse. Fortsætter de menneskeskabte udledninger af CO2 med samme hastighed som nu, vil havenes pH-værdi være 0,3 – 0,4 lavere eller ca.150 procent mere sure ved afslutningen af dette århundrede.

Når havene bliver mere sure, kan det få ødelæggende konsekvenser for de dyr, der bruger kalk til at bygge deres skeletter. Iblandt dem er koraller nok de mest kendte. Når havvandet bliver mere surt, bliver det sværere for koraller og andre skaldannende organismer at binde kalken. Det betyder, at korallerne ikke længere vil være i stand til at bygge rev og vedligeholde dem. Det er en udvikling, der allerede nu er igang.

Den stigende koncentration af CO2 i atmosfæren har altså ikke kun konsekvenser for klimaet, men også for havets miljø.