Det er ikke mange år siden, at de fleste klimaforskere mente, at Antarktis var så koldt og stabilt, at der ikke var nogen grund til bekymring. Det billede er vendt. Også her kan man nu se konsekvenserne af den globale opvarmning.

Tydeligst er det på den såkaldte Antarktiske Halvø, som strækker sig nordpå fra det kolde kontinent imod Sydamerikas sydligste spids. Et af de måske mest slående tegn på det ændrede klima er, at der for første gang er begyndt at gro græs, som overlever vintermånederne og spreder sig i løbet af sommeren. Ligesom mange andre steder på Jorden, trækker gletscherne sig tilbage på den Antarktiske Halvø. Man har målt, at ud af halvøens 244 gletschere, har de 87 procent trukket sig tilbage i løbet af de sidste 50 år, og isbjergene brækker af tidligere på året for hvert år, der går.

En af de foreløbigt mest spektakulære konsekvenser af den globale opvarmning på den Antarktiske Halvø fandt sted  i 2002, da den kæmpemæssige isshelf Larsen B på over 3000 kvadratkilometers størrelse kollapsede og blev ført til havs.

Men klimaændringerne begynder også at blive tydelige på selve Antarktis. Man har målt, at gletschere på Vestantarktis nu flyder hurtigere ud imod havet, end de gjorde i 1990’erne. Samtidig er gletscherne også blevet tyndere. En af de meget store gletschere, Pine Island gletscheren, har ifølge en modelundersøgelse allerede passeret dets “tipping point“. Det kan betyde, at gletscheren på et tidspunkt inden for de næste 100 år kan kollapse i en katastrofe, som kan få verdenshavene til at stige med ca. 25 cm.

Udviklingen skyldes, at havet omkring Antarktis er blevet varmere, hvilket eroderer gletscherne nedefra, der hvor de flyder ud i havet. Alt i alt betyder det, at Antarktis mister mere is, end den sne, der falder på iskappen. Det betyder, at Antarktis efter forskernes beregninger alt i alt nu bidrager med mere end en tredjedel af den aktuelle havstigningen på ca. 2 mm om året.