Vanddamp er en kraftig drivhusgas, men regnes normalt ikke med blandt de drivhusgasser, mennesket påvirker. Mængden af vanddamp i atmosfæren varierer også kraftigt fra sted til sted. Jo varmere luften er, jo mere vand kan den indeholde. Mængden af vanddamp er derfor størst i luften over de tropiske have og mindre i de arktiske egne. Mindst vanddamp finder vi over tørre ørkenområder, hvor der er meget lidt væske, der kan fordampe.

De menneskeskabte udledninger af drivhusgasser kan imidlertid indirekte påvirke koncentrationen af vanddamp. Stigende overfladetemperaturer på grund af en menneskeskabt øgning af drivhuseffekten

vil nemlig øge fordampningen og dermed mængden af vanddamp. Dermed sker der altså en positiv tilbagekobling, hvor den globale opvarmning øger mængden af vanddamp, som igen yderligere øger den globale opvarmning.

Det er dokumenteret, at dette faktisk er sket i Central- og Nordøsteuropa, hvor temperatur og luftfugtighed er steget cirka tre gange mere end forventet.