Vi står over for et valg, som vil få store konsekvenser for os selv, men specielt for de kommende generationer. Hvis vi vælger at opføre os ansvarligt, betyder det, at vi skal skære ned på vores udledninger af drivhusgasser. Spørgsmålet er hvor meget og hvor hurtigt, vi skal skære ned.

Så længe, vi udleder mere CO2 i atmosfæren, end havene og planterne kan nå at optage og lagre i jordbunden og havbunden, vil koncentrationen af CO2 i atmosfæren fortsætte med at stige.

Skal vi vende den udvikling, så koncentrationen af CO2 i atmosfæren igen bliver stabil, skal vi altså skære meget kraftigt ned på vores udledninger af specielt CO2.  Det er altså ikke nok, at vi bare stabiliserer udledningerne af CO2. De skal skæres ned til et absolut minimum, i praksis næsten 0, hvis CO2-koncentrationen skal stabiliseres. CO2 er speciel problematisk, fordi den ikke nedbrydes, og kun optages meget langsomt i biosfæren.

Og det er ikke ligegyldigt, hvornår vi gør det. Den stigende CO2-koncentration skader havets og planternes evne til at optage CO2, så mere CO2 bliver tilbage i atmosfæren. Det betyder, at vi skal skære endnu hurtigere og endnu kraftigere ned for at stabilisere klimaet igen.

De fleste andre drivhusgasser nedbrydes i løbet af kortere eller længere tid. Men det betyder ikke, at vi kan tillade os at fortdsætte med udlede dem i atmosfæren. Skal den globale opvarmning standses, skal udledningen af de andre drivhusgasser, først og fremmest metan, ligeledes skæres ned til tæt på 0.