Kyoto-aftalen indebærer bl.a., at det bliver muligt for de rige lande (de såkaldte Annex 1 lande) at modregne såkaldte CO2-dræn. I første omgang betyder det, at man planter træer, som optager CO2 fra atmosfæren mens de gror. Den optagne CO2 kan så opføres på landets regnskab som en nedskæring i landes udledning af drivhusgasser. Det betyder, at man kan skære så meget mindre ned på de reelle udledninger af drivhusgasser.

Dette er efter NOAH’s mening en meget problematisk måde at opnå CO2-nedskæringer.

For det første er træplantning kun en måde at udskyde det reelle problem på. Vores opskruede forbrug af fossile brændsler er den væsentligste årsag til den globale opvarmning. Og det problem løses ikke ved at plante træer.

For det andet fældes og afbrændes der stadig enorme områder skov hvert år. Meget af denne skov er regnskov med flere hundrede år gamle træer, som gror på et ganske tynd muldlag. I andre områder betyder skovafbrænding samtidig afbrænding af tørvelag og muldlag med store mængder ophobet kulstof. Vi er endda kommet i den absurde situation, at der ryddes gammel regnskov for at skaffe plads til oliepalmeplantager, som skal bruges til at udvinde biobrændsel til de rige lande. Det er efter NOAH’s mening langt vigtigere at få standset rydning og afbrænding af eksisterende skov end at plante ny skov.

Hertil kommer, at der er stor usikkerhed om, hvor meget CO2 træerne egentlig optager. Træer skal nemlig bruge meget mere end CO2 for at vokse. De skal også bruge vand og næringsstoffer fra jorden. Og der er endda forskningsresultater, der tyder på, at træerne reagerer negativt på de stigende temperaturer på den måde, at de nedsætter deres vækst og dermed optager mindre CO2.

Når man tænker på træplantning vil man normalt forvente, at man planter de samme arter af træer, som er blevet fældet og ryddet fra det land, hvor man vil genplante en skov. Men sådan er det langt fra altid. Tværtimod planlægger man i mange træplantningsprojekter at bruge hurtigvoksende, stedsegrønne arter som gran eller eukalyptus, som kan give hurtige CO2-dræn. Det betyder store ensartede monokulturskove med en meget lille biologisk mangfoldighed. Samtidig kan sådanne hurtigvoksende plantager betyde en økologisk belastning af området, fordi de dræner jorden for vand i en grad, så de kan udtørre vandløb og sænke grundvandstanden

Specielt medfører eukalyptustræer plantet uden for områder, hvor de hører hjemme, nærmest ørkenagtige og biologisk set døde områder, fordi eukalyptus træer er giftige for arter, der ikke specielt er tilpasset til dem. Sådanne skove plantet i Europa eller Sydamerika er nogenlunde lige så artsrige som en asfalteret parkeringsplads.

Vi har endnu ikke set eksempler på, at sådanne projekter er blevet godkendt, og vi kan kun håbe på, at det ikke sker. NOAH’s holdning er klart, at den form for træplantningsprojekter bør afvises, da de i de fleste tilfælde gør mere skade end gavn.