EU’s fælles landbrugspolitik har sine rødder i årene efter Anden Verdenskrig, hvor der var mangel på fødevarer i Europa. Derfor blev det primære mål med EU’s landbrugspolitik at skabe selvforsyning med fødevarer inden for Europas grænser, og midlet var udstrakte støtteordninger til landbruget.

Landbrugsstøtten blev derfor i mange år fortrinsvis givet til den enkelte landmand i forhold til, hvor meget der blev produceret på gården. Derved kom landbrugsstøtten især til at favorisere de store, intensive landbrug. Landbrugsstøtten udgjorde i 1970’rne op mod 70 pct. af EU's budget, men den har siden været aftagende, og den vil i 2013 udgøre 34 pct.

Støtteordningerne hænger stadig ved, selv om der i dag produceres langt mere mad i EU, end vi selv kan spise.

Siden 2004 er landbrugsstøtten dog ændret, så landmændene nu også skal tage hensyn til miljø og biodiversitet. Landbrugsstøtten er i dag også til dels en social foranstaltning, der er med til at holde mange landes småbønder i live – ikke mindst i Frankrig.

Men klimaet har hidtil ikke spillet nogen rolle i EU’s landbrugspolitik. Med 9 pct. af udledningerne af drivhusgasser kommer landbruget ellers ind på en tredjeplads efter energiformål (60 pct.) og transport (20 pct.).

Lattergasudslip fra landbrugsjord hvor der anvendes kunstgødning og metanudslip fra husdyrbrug er de væsentligste kilder i landbrugsproduktionen, men også det store energiforbrug i det industrialiserede landbrug vejer til.

(Lattergas er en meget stærk drivhusgas, med et opvarmningspotentiale, der er 310 gange CO₂’s. Metan er en stærk drivhusgas med et opvarmningspotentiale, der er 21 gange CO₂’s.)

Alligevel er udledningen af drivhusgasser reduceret med 20 pct. fra 1990 til 2006. Dette kan sammenlignes med en reduktion på 11 pct. i alle sektorer i den samme periode. Reduktionen skyldes især et mindre husdyrhold, mere effektiv udnyttelse af kunstgødning samt en bedre håndtering af naturgødningen.

Mulighederne for at nedsætte udledningerne af drivhusgasser i landbrugsproduktionen yderligere er tæt forbundet med produktionsmetoderne.

Det er ikke umuligt, at et ændret landbrug og en ændret arealanvendelse kan blive en del af løsningen, hvor kulstof fra luftens CO₂ efterhånden bindes og lagres i jorden.

Det vil kræve
- en fuldstændig omlægning af landbruget til økologisk drift
- på efterspørgselssiden vil en sundere diæt med mindre kød medføre mindre husdyrhold og dermed mindre udledning af metan
- mere skånsom jordbehandling
- braklægning af kulstofholdige jorder (enge)
- skovrejsning kan betyde binding af kulstof

EU’s landbrugspolitik skal lægges kraftigt om, for at landbruget for alvor kan bidrage til en reduktion af drivhusgasudledningerne endsige have en positiv kulstofbalance.