Danmark er et af de lande, som har det højeste udslip af drivhusgasser pr. indbygger. Det er der mange årsager til. Vores store og voksende materielle forbrug er den vigtigste aktuelle årsag. Vores kølige klima sammen med manglen på lettilgængelige energiressourcer som vandkraft er også en medvirkende årsag. En anden er, at olien i mange år har været billig. Det har betydet, at vores energiforsyning i overvejende grad er baseret på fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Først i de seneste år er vedvarende energi begyndt at få en mere betydningsfuld rolle i energiforsyningen, først og fremmest som vindkraft i vores elforsyning. Også halm giver nu et mindre bidrag, først og fremmest i varmeforsyningen.

Vores ustyrlige trang til at bevæge os rundt i Danmark og tage på ferie til fjerne steder på kloden er efterhånden ved at gøre udledningen af drivhusgasser fra primært biler og fly til et dominerende problem.

Også vores landbrug er en væsentlig synder, når det gælder udledning af drivhusgasser. Overgødskning af marker med kunstgødning og husdyrgødning, som giver udslip af lattergas, er den største kilde, men også metan fra køernes fordøjelsessystem og fra gylletanke tæller godt med.

På kort sigt er det primære mål for den danske klimapolitik at opfylde Kyoto-protokollens nedskæringskrav. Her har Danmark forpligtet sig til at skære sine udledninger ned med 21 % i årene 2008 til 2012 i forhold til 1990 som en del af EU’s nedskæringsforpligtelser på gennemsnitligt 8 %.

I øjeblikket forhandles der på FN’s årlige Klimakonferencer om en aftale, der skal føre Kyotoprptokollen videre efter år 2012. Danmark indgår som en del af EU’s delegation i disse forhandlinger. Det betyder ligesom for Kyotoprotokollen, at EU forhandler med henblik på en samlet reduktion for hele EU, hvorefter de enkelte landes reduktioner aftales inden for EU. Danmarks mål ser i øjeblikket ud til at blive på en 20 pct. reduktion i 2020 i forhold til 2005-niveuet. En stor del af denne reduktion skal kunne opnås ved hjælp af de såkaldte fleksible mekanismer,således at den hjemlige reduktionforpligtelse vil komme væsentligt under de 20 pct.