De rige ilande skal skære meget kraftigt ned på deres forbrug af fossile brændsler i løbet af de næste fire til fem årtier, hvis Jordens klima ikke skal gå amok. Det er et faktum, som klimaforskerne har kendt et stykke tid, men som nu langsomt ser ud til også at gå op for et stigende antal politikere.

Foreløbig har den begyndende følelse af panik over udviklingen ikke ført til reelle overvejelser over, hvordan de kraftige reduktioner kan ske på en fornuftig måde. I stedet arbejdes der ihærdigt med at finde ud af, hvordan vi på en eller anden måde kan bruge højteknologiske metoder til at undgå at beskære og effektivisere vores stadigt stigende energiforbrug i de rige ilande.

Et af disse teknologiske fix går ud på at finde metoder til at opfange CO2-udledningerne fra fossilt fyrede kraftværker og gemme dem af vejen, så de ikke slipper ud i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning. Det forestiller man sig at kunne gøre ved at udskille CO2 fra kraftværkets røg ad kemisk vej. Derefter skal CO2-gassen komprimeres og pumpes ned i geologisk stabile jordlag, som f.eks. kan være udtømte gas- eller oliefelter. Metoden er meget langt fra at være udviklet og efterprøvet, og økonomisk set kan det blive lige så dyrt eller dyrere at anvende CO2-fjernelse og lagring som at bygge vedvarende energianlæg som vindmøller eller bølgeenergianlæg.

En anden mulighed, der arbejdes med, er at pumpe den komprimerede CO2 ned i havets dybe lag. Det kræver meget lange rørledninger og en stor pumpekapacitet på grund af det store tryk ved havbunden. Men netop dette tryk, håber man så på, kan holde CO2-gassen nede på havbunden. Metoden er risikabel, da der ikke er nogen garanti for, at gassen bliver nede i de dybeste vandlag. Der er også stor risiko for, at der vil ske en kraftig forsuring af havmiljøet, hvilket kan få omfattende negative konsekvenser for havets dyre- og planteliv.

Atomkraften havde sin storhedstid i 1960’erne og 1970’erne, men betragtes i dag af de fleste som en forældet, sikkerhedsmæssigt problematisk og meget dyr energiteknologi. Alligevel er der et stigende pres for at trække atomkraften op af mølposen for at bruge den som et alternativ til specielt kulkraftværker. Men atomkraftens problemer – specielt problemet med en sikker langtidsdeponering af det højradioaktive affald – er stadig ikke løst. Alligevel arbejdes der nu med planer om udvikling af en ny type reaktorer, som skulle være mere sikre og effektive. Foreløbig regner man dog med, at disse først er færdigudviklet cirka i år 2030. Og de nyeste meningsmålinger i Europa viser, at kun de færreste europæere ønsker atomkraft som fremtidens energikilde.