Svaret er ja,  det kan den godt. Men kun meget lidt i forhold til, hvor meget der er behov for. Og det vil være dyrt, det vil blokere for andre og bedre løsninger, og det vil medføre en lang række problemer, hvoraf mange bliver skubbet videre til de næste generationer, nøjagtig som vi skubber den globale opvarmnings konsekvenser videre.

Ud over atomkraftens mange uløste problemer er der fem meget væsentlige grunde til, at atomkraft er den værst tænkelige måde at bremse den globale opvarmning:

1. Atomkraft kan kun bidrage med en brøkdel af det, der er nødvendigt. Og selv det vil kræve en massiv og alt for langvarig udbygning med atomkraftværker globalt. [læs mere]

2. En sådan udbygning vil låse energiforsyningen langt ud i fremtiden og dermed mindske de økonomiske incitamenter til at effektivisere energiforbruget. [Læs mere]

3. Atomkraftværker passer meget dårligt sammen med vedvarende energikilder, når man ser bort fra vandkraft, som er let at regulere. [Læs mere]

4. Atomkraftværker er en centraliseret energiforsyning, som kræver et kraftigt udbygget elnet. Derfor er atomkraft kun relevant for de industrialiserede lande. [Læs mere]

5. Atomkraftværker er en af de løsninger, der giver mindst CO2-reduktion for pengene. Energieffektiviseringer og -besparelser giver langt større og hurtigere reduktioner for pengene. [Læs mere]