Fusionskraftværkerne vil have de samme energiforsyningsproblemer som traditionelle atomkraftværker, bare i endnu højere grad, da værkerne vil blive meget store. Man regner med, at ganske få værker vil være nok til at forsyne hele Nordeuropa. Kraftværksblokkene skal være på flere tusinde megawatt i effekt for at kunne fungere såvel teknisk som økonomisk. Til sammenligning er den største danske kraftværksblok på 600 megawatt. Kun områder med et stort energiforbrug vil kunne udnytte fusionsenergien rationelt. Den nærmeste placering til Danmark, der nævnes som sandsynlig, er det store midttyske industriområde Ruhr.

Fusionskraftværker kan af tekniske grunde ikke skrues op og ned i effekt. De skal køre med samme effekt hele tiden. De har derfor ligesom almindelige atomkraftværker svært ved at følge døgn- og sæsonvariationerne i elforbruget. Der kræves altså en anden elforsyning ved siden af, der kan forsyne med tilstrækkelig energi i spidslastperioder. Dermed risikerer vi, at fusionskraft binder os endnu mere til fossile kraftværker, som kan reguleres. Falder et sådant kæmpeværk ud af produktionen i en periode skal der selvfølgelig også være en reservekapacitet, der kan erstatte det. Det betyder altså, at der altid skal være en meget større reservekapacitet til rådighed end ved andre kraftværkstyper

Meget store beløb til forskningen

Allerede nu kræver forskningen i fusionskraft meget store økonomiske ressourcer. Der er allerede brugt milliarder på forskning i fusionsenergi, og i EU’s forskningsprogram er der i øjeblikket afsat over tre milliarder kroner om året. Omkostningerne vil blive endnu større med ITER-projektet. ITER-projektets oprindelige budget var på ca 36 milliarder Dkr, men i øjeblikket (juni 2009) tyder meget på, at prisen vil overskride de 100 milliarder. Der er dog ingen garanti for, at omkostningerne ikke bliver endnu højere. Det næste skridt – et egentligt prototypekraftværk – vil blive endnu dyrere. Da der kun er begrænsede midler til rådighed, vil de mange milliarder, der kræves, blive taget fra forskning i teknologi, som langt hurtigere vil kunne hjælpe med at reducere vores udledninger af drivhusgasser.

Endnu mindst 50 år til fungerende fusionsreaktor

Drømmen om fusionsenergien har levet i over 50 år. I starten regnede man med, at problemer kunne løses i løbet af 2–3 årtier. I dag er vi stadig meget langt fra at kunne producere energi ved hjælp af fusion. Selv med en meget stor politisk opbakning og mange videnskabelige gennembrud vil der endnu gå mindst 50 år, før det bliver muligt at bygge kommercielle fusionskraftværker. En mere realistisk tidshorisont er nok 65–75 år, og nogle forskere mener over 100 år, hvis det overhovedet nogensinde viser sig muligt at bygge et fungerende fusionskraftværk. Fusionsenergien vil altså, hvis den overhovedet kommer, komme alt for sent til at kunne forhindre farlige klimaændringer. Hertil kommer, at pengene til fusionsenergi kan bruges langt mere effektivt til udvikling af energibesparelsesteknologier, energieffektivisering og vedvarende energi.