Som beboere i den rige del af verden bruger vi energi, næsten lige meget hvad vi foretager os. I hjemmet bruger vi energi til belysning, fjernsyn, madlavning, til opvarmning af huset osv. På arbejdet bruger vi energi, og når vi bevæger os fra sted til sted i bil, med tog eller fly. Selv hvis vi cykler eller går en tur, efterlader vi næsten altid et apparat, der står på standby og dermed bruger energi.

Vi tænker sjældent over det. Kun, når vi får vores el- eller varmeregning, eller når vi skal tanke bilen op, overvejer vi, hvor meget det koster. Og det er kun sjældent, vi tænker over, hvad vores energiforbrug gør ved miljøet.

Men det er nu ved at ændre sig. Vi er ved at få øjnene op for, at vores opskruede energiforbrug i den rige verden har konsekvenser. Klimaet på kloden er begyndt at ændre sig, og det begynder at kunne mærkes. Det er på tide, at vi tænker, ikke bare på os selv, men i høj grad også på vores børn og børnebørn.

Vi kan og skal gøre noget ved vores alt for høje energiforbrug. Meget af det, vi skal gøre, er helt uden økonomiske omkostninger. Det er kun et spørgsmål om at ændre på vores vaner. Vi skal også gøre ting, som koster penge, men i de fleste tilfælde vil pengene hurtigt tjene sig ind igen i energibesparelser.

Det sværeste bliver nok at ændre vores livsstil. Vi er blevet vant til en høj komfort og til at kunne gøre ting som at tage på længere rejser flere gange om året. Det betaler miljøet en høj pris for. Men der er ikke noget, der tyder på, at vi er blevet lykkeligere af vores mere komfortable livsstil. Snarere tværtimod. Så vi bliver nok heller ikke mindre lykkelige af at ændre vores livsstil, så den koster mindre energi.

Ønsker vi at opføre os ansvarligt over for vores børn og børnebørn, er vi nødt til at skære kraftigt ned på vores udledninger af drivhusgasser. Mange af de nødvendige ændringer kræver politiske beslutninger. Men vi kan starte selv, og på den måde kan vi også presse politikerne til at tage beslutninger, som de måske frygter er upopulære.