Vi bruger energi hele tiden og tænker sjældent over det. Men de små ting i dagligdagen, som får elmåleren til at snurre, betyder mere, end de fleste af os er opmærksomme på. Dårlige vaner, glemsomhed, dovenskab og manglende interesse for at finde ud af, hvor vi måske kan udskifte energiforbrugende apparater med mere effektive, er alt sammen med til at skrue vores energiforbrug op.

Vores udledninger af drivhusgasser per indbygger i Danmark er blandt de allerhøjeste i verden. Næsten 14 ton drivhusgasser målt i CO2 bliver det til årligt. Og en stor del af det kan vi skære væk uden at ændre nævneværdigt på vores hverdag. Endnu mere kan vi skære væk, hvis vi er parate til at ændre vores livsstil på en række områder. Når det gælder om at give vores børn en god fremtid, er de fleste af os indstillede på at bruge både tid og penge. Men at skære ned på vores energiforbrug er måske det allervigtigste, når det gælder vores børns fremtid.

For langt de fleste af os er det hverken uoverkommeligt eller kostbart at skære vores CO2-udledning ned med 30–40 %. Er du også klar til at investere i at energioptimere dit hus og omlægge din livsstil, så er det ikke urealistisk at skære 70 % eller mere af CO2-budgettet.

Jamen hvad nytter det, når vi hører, at kineserne bliver flere og flere og bruger mere og mere energi. Det, jeg skærer ned, batter jo ikke ret meget i den store sammenhæng! Men vi udleder stadig langt over dobbelt så meget CO2 per indbygger som kineserne. Og vi har gjort det i mange årtier, mens kineserne og inderne og mange andre først nu for alvor begynder at bidrage til drivhusproblemerne. Hvordan skal vi kunne overbevise dem om, at de skal gøre noget, hvis vi ikke selv vil?

Ved at begynde med os selv, sender vi også et kraftigt signal til vores politikere om, at vi er villige til forandringer, og at den overordnede samfundsplanlægning i langt højere grad end i dag skal belønne en energieffektiv adfærd.