Vores daglige transport er ved at være en af de største enkeltkilder til udledning af CO2. Transport på vejene, det vil altså sige bil- og lastbilkørsel, bidrager med 23 % af de samlede danske CO2-udledninger. Tager vi også indenlandsk tog-, skibs- og flytransport samt landbrugsmaskiner m.m. med, så kommer vi helt op på 31 %. Der er altså god grund til at tænke over, hvordan vores daglige transport former sig. Biltrafikken vokser og vokser. Det samme gør trafikkaosset i byerne og bilkøerne på motorvejene. Det får erhvervsorganisationer og mange politikere til at forlange flere motorveje – igen. Samtidig vokser den CO2-udledning, som vi gerne skulle skære ned på.

Mange har svært ved at undvære bilen i det daglige. Bilen er et fleksibelt transportmiddel, som giver mulighed for at få en travl hverdag til at hænge sammen. Men mange af os kører unødigt meget, og i mange tilfælde kunne vi bruge kollektive transportmidler i stedet. En anden mulighed er at køre flere sammen. En alt for stor del af pendlertrafikken består af enlige trafikkanter.

Desværre har bilen også en tendens til at gøre os dovne. Det er let og fristende at starte bilen for at køre 1 km til bageren eller for at køre børnene til børnehave, skole eller fritidsinteresser. Samtidig opdrager vi også vores børn til at blive dovne, og de lærer ikke at færdes på egen hånd i trafikken. De korte bilture er dyre, og de forurener kraftigt. De første kilometer kører en bil ikke mere end 5–6 km på literen. Brug i stedet cyklen til de korte ture.

Husk, at det kun er ved selv at ændre adfærd, selv at bruge de kollektive transportmidler og selv at bruge cyklen til de korte ture, at vi kan presse politikerne til at forbedre forholdene for andre end bilisterne.