Glastilbygninger eller glasudestuer kan samle solens varme særligt i forårs- og efterårsmånederne og opvarme væggen bag ved tilbygningen. Og tilbygningen giver læ for blæsten. Med en glastilbygning kan man spare 10-20 % af varmeforbruget. Tilbygninger er en relativt dyr løsning, men tilbygningen giver samtidig med energibesparelsen huset et ekstra rum, der blandt andet kan bruges som vinterhave. Ruderne i en glastilbygning skal helst være af lavenergi- eller superlavenergiglas, fordi energiglas har en særlig belægning, der giver sollyset mulighed for at trænge igennem glasset, samtidig med at det forhindrer varmeudstråling i at slippe ud.

Hvis en dårligt isoleret udestue opvarmes om vinteren ved hjælp af husets varmesystem, vil det koste ekstra varmeforbrug, hvilket jo er det modsatte af det ønskede formål.

En anden mulighed for at udnytte solens varme er at bygge dele af facaden som solvægge. En solvæg er en ydervæg, der er opbygget, så den kan optage solens varme. Solvæggen er lagdelt med et lag glas yderst og en sortmalet plade eller en mørk væg bag glasset. Luften bag glaspladen opvarmes af solen, hvilket bidrager til husets opvarmning og giver et mindre varmetab fra huset. Solvægge kan være en enkel løsning uden mekaniske dele, der kan gå i stykker eller kræver jævnlig vedligeholdelse. Solvægge kan også laves med mekanisk ventilation, så luften bag glaspladen skiftes hurtigere ud. Det giver et større varmeudbytte, fordi den opvarmede luft kan blæses ind i huset og bidrage til opvarmningen. Men mekanisk ventilerede solvægge er en dyrere og mere kompliceret konstruktion. Solvægge er endnu ikke blevet så almindelige, at de kan købes som færdige byggeelementer.