I løbet af de senenste ca. 540 millioner år har livet for alvor har udviklet sig fra éncellede organismer til de højerestående pattedyr. De flercellede organismer invaderede jordens overflade og ændrede den fra et goldt, ørkenlignende landskab til et frodigt landskab med en rigdom af plante- og dyrearter.

Aflejringen af organisk materiale på havbunden fortsatte. Nogle af disse aflejringer er under tryk blevet omdannet til de olie- og gasdepoter, man kan finde idag. For 350 - 270 millioner år siden var jorden præget af et varmt og fugtigt klima med en global gennemsnitstemperatur på mellem 20 og 25°C. Vegetationen bestod først og fremmest af bregner, padderokker og ulvefod, som voksede til enorme størrelser i de udstrakte lavtvandsområder og sumpe. Aflejringer fra planterne i disse sumpskove finder vi idag som kullag nede i jorden. I de udstrakte sumpe er planterne i stedet for at rådne blevet omdannet til tørv og derefter til kul, efterhånden som tørven igennem millioner af år er blevet presset sammen af stadigt flere lag af tørv og andre materialer. Den gradvise deponering af CO2 som organisk materiale har efterhånden fået kuldioxid-indholdet til at falde fra ca 0,3% eller 3000 ppmv til mellem 200 og 300 ppmv. I løbet af de seneste godt 100 år er koncentrationen af CO2 igen begyndt at stige, fordi mennesket er begyndt at udvinde og afbrænde de aflejrede depoter af kul, olie og gas.