Små svingninger i Solens stråling kan påvirke jordens gennemsnitstemperatur, men ikke i en grad, der kan forklare den kraftigt stigende gennemsnitstemperatur i de seneste 30 år. Målinger af solstrålingen styrke viser et groft sammenfald i de første af de seneste 150 år, men derefter er Jordens gennemsnitstemperatur steget dramatisk, mens solstrålingen ikke er øget i den same periode.

Nogle forskere mener at have fundet et sammenfald mellem solpletaktiviteten på Solen og stigningen i Jordens gennemsnitstemperatur. En lang række forskningsresultater i de senere år peger imidlertid i den modsatte retning, idet solpletaktiviteten toppede mellem 1985 og 1987.Siden da har solpletaktiviteten, mens Jordens gennemsnitstemperatur er fortsat med at stige. Variationer i solens stråling og solpletaktiviteten kan altså ikke forklare den globale opvarmning.

Imidlertid er der noget, der tyder på, at solaktiviteten kan påvirke klimaet lokalt. Et forskerhold har muligvis fundet en forbindelse mellem en lav solpletaktivitet og kolde vintre i Nordeuropa. Den lave solpletaktivitet formodes at medføre atmosfæriske forhold, som blokerer for den varme vestenvind i vintermånederne, og dermed giver koldere vintre i Europa. Dette fænomen har imidlertid intet at gøre med den globale opvarmning, som forårsages af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Jordens gennemsnitstemperatur kan udmærket stige, mens vi har kolde vintre i Europa.