Der er tøbrud kloden over. Fra Arktis havis til Antarktis gletschere mærkes den globale opvarming mere og mere tydeligt.

Den globale opvarming har i lang kunnet ses på bjergenes gletschere. Fra Andesbjergene til Himalaya trækker gletscherne sig tilbage og mange steder er mindre gletschere forsvundet fuldstændigt. Det samme er områder, som før var snedækkede i hele sommerhalvåret.

I det arktiske område er havisen blevet tydeligt tyndere og langt mindre i udstrækning i sommmerhalvåret. Mange forskere forudser, at Nordpolen allerede om få år vil være isfri i løbet af sommeren. Også gletscherne, som flyder ud af Grønlands Indlandsis er mange steder begyndt at smelte, og afsmeltningen går tilsyneladende hurtigere år for år. I Sibirien og Alaska er permafrosten ved at slippe sit tag i jorden i mange områder.

Selv den sovende kæmpe, Antarktis, er begyndt at røre på sig. Kæmpemæssige såkaldte isshelfs er brækket af iskanten og mange gletshcere er begyndt at flyde hurtigere ud imod havet.