Det er langt fra alle de mekanismer, der styrer det globale klima, klimaforskerne forstår fuldt ud. Det er sikkert, at temperaturen vil stige, når vi udleder ekstra drivhusgasser i atmosfæren. Men det er svært at beregne præcist, hvor meget og hvor hurtigt det vil ske, specielt langt ud i fremtiden.

Årsagen er, at selv en lille, global temperaturstigning vil medføre ændringer i en lang række andre faktorer, som også har indflydelse på klimaet. Ændringer i disse faktorer kan betyde, at drivhusgassernes opvarmning af atmosfæren enten hæmmes eller forstærkes. Man kalder det for negativ eller positiv feedback.

En af de ting, der ændrer sig, når klimaet bliver varmere, er indholdet af vanddamp i atmosfæren. Varmere vejr skaber mere fordampning og varmere luft kan indeholde mere vanddamp. Da vanddamp er en drivhusgas, vil den altså forstærke den opvarmning, der allerede er skabt af udledningen af de menneskeskabte drivhusgasser. Men samtidig vil vanddampen skabe flere lavtliggende skyer, som har den modsatte virkning.

Tilsvarende usikkerheder er der blandt andet, hvor meget mere CO2 vegetationen vil optage, og hvordan den globale opvarmning vil påvirke de store havstrømme i verdenshavene.

Der er altså stadig mange usikkerheder, selv i de mest avancerede klimamodeller. Og selv om usikkerhederne er små på kort sigt, vil deres betydning vokse, jo længere ud i fremtiden, man prøver at se.