Vi ved alle sammen fra den daglige vejrudsigt, hvor svært det kan være at forudsige vejret, selv på relativt kort sigt. Selv om der er mønstre i vejrets vekslen, kan det ofte føles uberegneligt, i hvert fald på lidt længere sigt.

Det samme gør sig gældende for klimaet over længere perioder. Der er så mange faktorer, der spiller ind på variationerne i Jordens klima. Lige fra variationer i Solens stråling, Jordens bane rundt om Solen til periodiske variationer i havstrømmene osv. Vi ved fra isborekerner fra den grønlandske indlandsis og fra Antarktis iskappe, at der mange gange også uden menneskets påvirkning er sket forholdsvis hurtige spring i Jordens klima. Det er pludseligt i løbet af nogle få århundrede eller endda årtier blevet koldere eller varmere.

Derfor må vi også indstille os på uforudsete og uberegnelige konsekvenser af at begynde at eksperimentere med Jordens klima, sådan som vi gør i øjeblikket ved at udlede store mængder af drivhusgasser ud i atmosfæren. Vores beregninger af Jordens fremtidige klima bygger på, at temperaturen gradvist stiger, og natur, dyr og planter følger med i et jævnt tempo. Men det er langt fra sikkert, at det vil gå sådan. Meget tyder på, at mange af naturens store systemer, havstrømmene, polerne og økosystemer er kaotiske forstået på den måde, at de kan befinde sig i en balancetilstand i meget lange perioder. Til gengæld kan de reagere kraftigt og uforudsigeligt, hvis de bringes ud af balance på grund af påvirkninger udefra. En sådan påvirkning kunne netop være menneskets udledninger af drivhusgasser.

Vores viden om Jordens klima er voksende, men stadig begrænset. Vi ved ikke, hvor meget vi kan tillade os at påvirke jordens atmosfære, før vi ødelægger klimaets balance. Men vi ved, at det vil ske på et eller andet tidspunkt, hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser i atmosfæren.