Der er i dag flere og mere ødelæggende skovbrande end for bare 30 år siden. Og en del af årsagen er – i det mindste for de nordlige skoves vedkommende – den globale opvarmning. Et tidligere forår betyder, at sneen smelter tidligere, og de strømme og bække, som før blev fyldt med smeltevand, tørrer nu ud hurtigere. Det betyder, at vegetationen har længere tid til at tørre ud.

Både Nordamerika, Europa og Asien har oplevet markant flere og større skovbrande i løbet af de seneste 30 år. Skovbrandene frigiver meget store mængder CO2 til atmosfæren både fra træer og buske, men ved de kraftige brande også fra skovbunden, som indeholder store mængder CO2 bundet i humusstoffer – det vil sige ufuldstændig nedbrudt organisk materiale.

Træer og anden vegetation vil optage den frigjorte CO2, efterhånden som ny skov vokser op. Men det vil tage meget lang tid at binde og oplagre den CO2, der er frigjort fra skovbunden. Derfor vil skovbrande på kortere sigt udgøre en positiv tilbagekoblingsmekanisme, som altså vil forstærke den globale opvarmning.