Nordiske skove er tilpasset den nuværende fugtighed og temperatur. Da man forventer de største temperaturstigninger i de nordlige egne, vil disse skove være særligt udsatte. Forskere har fundet, at træerne allerede har bevæget sig ind over den hidtidige nordlige trægrænse i Finland, Canada og Alaska og ud på tundraen. Hvis man forestiller sig, at skovene skulle flytte sig i takt med temperaturstigningen, skulle skoven bevæge sig mod Nordpolen med en fart på mellem 1,5 og 5,5 kilometer om året. Kun få af skovens planter er i stand til at indtage nye voksesteder så hurtigt.

Undersøgelser af skovenes bevægelser efter den seneste istid tyder på, at hvidgran, der har meget lette frø, som kan flyve med vinden over relativt store afstande, er et af de få træer, der vil have en chance for at flytte sig hurtigt nok mod nord. Derimod vil træer med tunge frø, som for eksempel kastanje, kun være i stand til at flytte sig med en hastighed på cirka 100 meter om året.

Alt i alt betyder det, at skovens sammensætning sandsynligvis vil ændre sig og formentlig i retning af mindre artsrige skove. Det betyder fattigere og måske også mindre stabile økosystemer. Hvor mange dyre- og plantearter, det eventuelt vil gå ud over, er svært at sige noget om endnu.

Med en fortsat global opvarmning vil der også være en stigende risiko for, at store skovområder går tabt, primært på grund af ændrede nedbørsmønstre, men også på grund af oversvømmelser og et større antal skovbrande. En simulering af de fremtidige klimatiske påvirkninger på skovene har vist, at en global temperaturstigning på 2°C vil betyde tab af op til 30 % af Jordens skove, og en temperaturstigning på over 3°C et skovtab på op imod 60 % af skovene i Europa, Canada, Asien, Mellemamerika og Amazonas. Det største skovtab vil sandsynligvis ske i de tropiske områder, men også de tempererede, nordlige skovområder vil blive ramt af skovtab.