Temperaturstigningerne vil formentligt blive mindre jo nærmere på Ækvator, vi kommer, så det er specielt ændringer i nedbørsmønstret, der vil kunne få betydning for disse skove. Mange af træerne er afhængige af en tør periode på et bestemt tidspunkt for at blomstre og sætte frugt, og en regnfuld periode på et andet tidspunkt for at modne frugten. Men manglende regn kan også påvirke skovene mere direkte. Vi har allerede nu set eksempler på usædvanligt tørre perioder, der har fået træer til at gå ud. Længere tørkeperioder i Asien har blandt andet i forbindelse med afbrænding af marker og afskovede områder medført meget omfattende skovbrande. Ifølge modelberegningerne vil skovbrande kunne blive hyppigere og voldsommere i et ændret klima.

Skovene spiller en vigtig rolle i klimareguleringen. Derfor er det ikke kun skovene, der bliver påvirket af et ændret klima. Ændringer i skovene kan også virke tilbage på klimaudviklingen. Cirka 80 % af det kulstof, som er bundet i jordens planter, findes i skovene. Store mængder kuldioxid vil kunne frigives, når skoven ændrer karakter, fordi skovdød frigiver CO2 hurtigere, end væksten er i stand til at optage det igen.

Og en omfattende skovdød vil efter al sandsynlighed blive resultatet af en fortsat global opvarmning. Simuleringer af skovenes reaktion på den globale opvarmning viser, at en global temperaturstigning på over 3°C vil betyde tab af op til 60 % af Jordens skovareal, og at en stor del af dette tab vil ske i regnskovsområderne, som i forvejen er hårdt trængt af omfattende fældninger og skovafbrænding. Nyere beregninger viser, at Amazonas allerede nu er på randen af at blive omdannet til ørken. Bare nogle få års tørke vil kunne udløse kæmpestore skovbrande, som vil ødelægge regnskoven og blotlægge jorden, som uden et beskyttende plantedække hurtigt vil blive omdannet til ørken. Og noget tyder på, at det allerede kan være ved at ske. På nuværende tidspunkt (oktober 2006) oplever man det andet år i træk med tørke.