Det er ikke bare naturens økosystemer, som bliver sat under pres af den globale opvarmning. Det samme vil ske med mennesker og samfund over hele kloden. Flere hedebølger, tørke, havstigning, stærkere storme og voldsommere nedbør med oversvømmelser både ved udsatte kyster og i mange floddale vil gøre livet vanskeligere mange steder på Jorden. Den globale opvarmning koster allerede nu menneskeliv. Bare i det asiatiske Stillehavsområde skønner WHO, at op mod 10.000 mennesker årligt dør som følge af flere malariatilfælde og en stigning i antallet af ekstreme vejrbegivenheder. Og antallet forventes at stige.

Mangel på rent ferskvand er allerede et problem mange steder, og den globale opvarmning vil forværre problemet. Det samme vil gøre sig gældende for mange andre problemer, som allerede eksisterer. Mange sygdomme som for eksempel malaria vil sprede sig, efterhånden som temperaturen stiger. Fødevaremanglen vil blive forværret i områder, der allerede i dag er udsatte for enten oversvømmelser eller tilbagevendende tørke.

Mange af disse problemer vil betyde et stigende antal miljøflygtning fra Jordens fattigste områder, som også er dem, der vil blive hårdest ramt af den globale opvarmning. Millioner af mennesker vil flygte fra oversvømmelser og fra tørkeramte områder. Allerede nu er der mindst 20 millioner miljøflygtninge på verdensplan, og FN advarer om, at dette tal kan stige til 50 millioner  i 2010 og til op imod 150 millioner i 2050.

Alle disse problemer vil lægge et stigende pres på verdensøkonomien. Et pres, som ifølge førende økonomer kan betyde en global økonomisk depression, hvis vi ikke får bremset den globale opvarmning hurtigt. Den kan gøre det endnu sværere at løse de problemer, som den globale opvarmning vil føre med sig. Konsekvenserne af den globale opvarmning vil lægge et hidtil ukendt pres på vores samfund. Et pres, der efter flere og fleres mening kan betyde et sammenbrud, hvis vi ikke i tide tager den globale opvarmning alvorligt.