Et mere voldsomt og ustabilt klima er i sig selv farligt. Flere mennesker vil dø under hedebølger. 46 millioner mennesker bliver i det nuværende klima ramt af oversvømmelse i et gennemsnitligt år. Det tal vil formentligt stige til over 90 millioner i løbet af de næste 50 år. Med en fortsat stigende global opvarmning vil gennemsnitstallet kunne stige til flere hundrede millioner ved slutningen af dette århundrede. I den anden ende af skalaen vil tørke og hungersnød føje et stigende antal millioner dødsfald årligt til dem, der allerede nu dør i de fattigste lande, efterhånden som temperaturen stiger.

Et varmere og mere fugtigt klima giver gode betingelser for insekter og parasitter. Det kan betyde, at sygdomme som malaria, gul feber og denque feber bliver mere udbredte. 45 % af verdens befolkning lever i dag i områder, hvor myg kan sprede malaria. Ifølge beregningerne vil dette tal stige til 60 % i midten af næste århundrede. Et varmere klima kan føre til 50 – 80 millioner nye malariatilfælde om året, først og fremmest i tropiske og subtropiske områder. Hvor mange, der dør af malaria, er blandt andet afhængigt af den almene sundhedstilstand og mulighederne for at få lægehjælp. Når malaria spredes til nye områder, vil dødeligheden i starten ofte være højere i disse områder. Et varmere klima vil også øge risikoen for infektioner som kolera og salmonellaforgiftning.

Astma og allergi kan blive et stigende problem på grund af ændret sammensætning og større koncentration af pollen og svampesporer. Og varmere vintre vil betyde en øgning i antallet af flåter og tæger, som kan give infektioner ved bid.

Hvor store sundhedsmæssige konsekvenser et ændret klima vil have, er i høj grad et spørgsmål om politiske prioriteringer. Flere af de værste konsekvenser kan afbødes, hvis viljen er til stede. Men indtil nu har vi kun i meget begrænset omfang formået at afværge konsekvenserne af fødevaremangel og sygdomme i den fattige del af verden.