Den globale opvarmning vil ikke ramme alle lige hårdt. Alt tyder på, at den fattigste del af verden vil blive ramt hårdest, mens de rige lande, som jo er dem, der har bidraget mest til den globale opvarmning, vil slippe lettere i første omgang.

Et klima med flere og større ekstremer vil først og fremmest gå ud over de mennesker, som bor i områder, der er følsomme over for variationer i klimaet. Det kan være tørre eller halvtørre områder, eller det kan være lavtliggende kystområder, floddale eller deltaer, som i forvejen er truet af oversvømmelse, og små øsamfund.

I verdens fattige lande mangler den udbygning af infrastrukturen, som gør os i den rige del af verden i stand til at forberede os på ændringer eller variationer i klimaet. Vi har økonomiske ressourcer til at lave kystsikring og varsling, når havet stiger; vi kan vaccinere, hvis nye sygdomme skulle nå vore breddegrader i et varmere klima; og vi kan omstille landbrugsproduktionen, så vi får mest muligt ud af et ændret klima. Så i første omgang vil klimaændringerne gå ud over den fattige del af verden.

Nogle af de lande, det vil gå først og mest ud over, er nogle af verdens allerfattigste. Det gælder for eksempel Bangladesh, som i forvejen oplever hyppige stormfloder med omfattende oversvømmelser, når Monsunen rammer landet. Når havet stiger, vil flere og flere områder efterhånden blive ubeboelige, og i sidste ende vil millioner af mennesker blive hjemløse.

Nogle af verdens mindste nationer er allerede nu i farezonen. Det lille øsamfund Tuvalu i Stillehavet er  hårdt ramt af klimaforandringerne. Tuvalus højeste punkt ligger fem meter over havoverfladen, og allerede nu skyller havet ved højt tidevand ind over store dele af atollen. Det har blandt andet betydet, at en stor del af den dyrkbare jord er ødelagt af saltvandet. Tuvalo har formelt bedt den australske regering om at reservere en ubeboet ø til landets 11.000 indbyggere, men er foreløbig blevet afvist. Australien er et af de lande, der har den største udledning af drivhusgasser per indbygger.