Et af de store skrækscenarier, for hvad vi kan forvente med en stigende drivhuseffekt, er truslen om, at isen på polerne smelter og får havene til at stige med op til 12 – 13 meter.

Og mere og mere tyder desværre på, at truslen er reel. Flere forskere mener, at der allerede ved en global temperaturstigning på halvanden grad vil være en reel risiko for, at den grønlandske indlandsis begynder at smelte ned. Stiger temperaturen endnu mere, vil sandsynligheden for en nedsmeltning af indlandsisen ligeledes stige. Ved en temperaturstigning på 3 – 5 grader ved slutningen af dette århundrede, hvilket er realistisk, hvis ikke vi hurtigt nedsætter udledningerne af drivhusgasser kraftigt, vil der være en meget stor sandsynlighed for en nedsmeltning.

Og er en sådan nedsmeltning først startet, vil den ikke standse, før det meste eller måske endda hele indlandsisen er smeltet. Det vil i den sidste ende betyde en havstigning på næsten 7 meter oven i den havstigning, der forårsages af havets varmeudvidelse, når atmosfærens temperaturstigning efterhånden forplanter sig til havet.

Spørgsmålet er så, hvor hurtigt det vil gå. Med en global temperaturstigning på 3 – 5 grader skønnes det, at der smelter nok is til at udløse en havstigning på cirka en meter i løbet af dette århundrede. Medtager man havets varmeudvidelse, kan det blive endnu mere. Det vil være nok til at øge kysterosionen og risikoen for oversvømmelser ved alle lavtliggende kyster. Maldiverne vil stort set forsvinde i havet. Det meste af Bangladesh vil blive ubeboeligt, og lavtliggende byer som Hongkong vil være i risiko for alvorlige oversvømmelser, som kan få konsekvenser for hele verdensøkonomien. Hvor hurtigt indlandsisen vil smelte helt ned, er usikkert og vil afhænge af, hvor højt den globale opvarmning når, før vi får den under kontrol. Men meget tyder på, det kan gå hurtigere med nedsmeltningen, end de fleste forventer. I slutningen af forrige istid steg havet med 20 meter i løbet af 400 år. Det var på et tidspunkt, hvor der var meget mere is end i dag, men på den anden side steg temperaturen globalt langt fra så hurtigt som i dag.

På Antarktis ligger temperaturen i øjeblikket på cirka -50°C. En temperaturstigning på for eksempel 10°C vil altså ikke få isen til at smelte. Men på grund af det øgede indhold af vanddamp i luften, vil der sandsynligvis falde mere sne. På trods af det viser nyere undersøgelser, at Antarktis er begyndt at miste masse; isen er begyndt at smelte, og det sker først og fremmest på Vestantarktis.

På Vestantarktis ser det ud til, at mange gletschere er begyndt at flyde hurtigere ud imod havet. Samtidig er der brækket meget store stykker af de såkaldte isshelfs, som er forlængelser af gletscherne, som flyder på havet. Det i sig selv vil ikke få havet til at stige, men det kan betyde, at indlandsgletscherne får plads til at flyde hurtigere. Man regner ikke med, at Antarktis vil begynde at smelte som den grønlandske indlandsis inden for en overskuelig fremtid. Men man kan forestille sig, at store stykker brækker af og på den måde får havet til at stige. Fortsætter den globale opvarmning uhæmmet, er der en stigende risiko for, at Vestantarktis også begynder at smelte ned. Denne del af Antarktis rummer alene is nok til en havstigning på cirka 6 meter.