Skal vi undgå, hvad forskerne kalder “farlige klimaændringer”, skal den globale gennemsnitstemperatur stige med højst to grader over gennemsnitstemperaturen, før vi begyndte at udlede drivhusgasser. Hvad betyder det for vores udledninger af drivhusgasser, som jo stadig stiger globalt set?

Udgangspunktet for at kunne sige noget om det, er den såkaldte klimafølsomhed. Klimafølsomheden er den temperaturstigning, en fordobling af koncentrationen af CO2 i atmosfæren vil frembringe. I IPCC’s fjerde statusrapport regner man med en klimafølsomhed på tre grader celsius, men med et usikkerhedsinterval på mellem to og 4,5 grader.

Med det udgangspunkt skal den ækvivalente CO2-koncentration (alle drivhusgasser omregnet til CO2) stabiliseres på cirka 430 ppmv, hvis man også indregner aerosolernes afkølende virkninger. Det vil sige, at den reelle koncentration kan være større, afhængigt af hvordan udviklingen i aerosolernes afkølende effekt bliver. Eller med andre ord, jo mere vi renser røgen fra kraftværkerne, jo mere skal vi begrænse udledningerne.

Men selv med en stabilisering på 430 ppmv er der en risiko for, at temperaturstigningen bliver højere, hvis det viser sig, at klimafølsomheden bliver højere end de tre grader. I den øvre ende af usikkerhedsintervallet kan vi se frem til en global temperaturstigning på cirka tre grader, det vil sige et godt stykke over grænsen for farlige klimaændringer, ved en stabilisering på 430 ppmv.

Den samlede koncentration af drivhusgas i atmosfæren ligger allerede nu over det, der svarer til 430 ppmv. Men medregner vi aerosolernes afkølende virkning, svarer CO2-koncentrationen dog kun til cirka 370v ppm, som er det, der afgør den globale temperaturstigning.

Det betyder, at der er ganske kort tid til at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, specielt hvis røgen fra kulkraftværkerne bliver renset i større omfang end i dag. Og det er der andre miljø- og helbredsmæssige hensyn, der taler kraftigt for, at man skal gøre.