Danmark er et af de lande, der pr. indbygger bidrager mest til den voksende drivhuseffekt. Til gengæld bliver Danmark næppe et af de lande, der kommer til at lide mest under de fremtidige klimaforandringer. Og desuden er vi rige nok til at kunne gardere os mod de værste virkninger af f.eks. en stigende vandstand, selvom det i det lange løb bliver dyrt og sandsynligvis kommer til at gå ud over vores velfærd.

Mange af de fattigste lande i verden vil være langt mere udsatte for f.eks. oversvømmelser og kraftigere orkaner. Og samtidig har de ingen økonomiske midler til f.eks. at bygge dæmninger for at beskytte sig imod det stigende hav.

Det gennemsnitlige energiforbrug i den rige del af verden er ca. 20 gange højere end forbruget pr. indbygger i de fattigste lande. Skal disse lande bringes bare i nærheden af de rige landes velfærdsniveau, vil det medføre et stærkt forøget forbrug af fossile brændsler, specielt kul, som i øjeblikket er den billigste og lettest tilgængelige energikilde. Og det vil betyde en kraftig vækst i udledningerne af CO2 og dermed i den globale opvarmning.

Derfor bliver en moralsk diskussion af de rige landes ret til at udlede drivhusgasser på de fattige landes bekostning meget svær at komme uden om.

Man kan med rette hævde, at de fattige lande har lige så stor ret til at stræbe efter velstand, som vi har i de rige lande. Derfor kræver det først og fremmest kraftige reduktioner i de rige landes udledninger, hvis CO2-koncentrationen i atmosfæren skal stabiliseres på et ufarligt niveau, som det er formuleret i FN’s Klimakonvention. Men det kræver også, at de fattige lande ikke øger deres forbrug af fossile brændsler, men i stedet satser på en miljømæssigt bæredygtig energiforsyning.