EU lancerede i 2000 et program for at nedsætte klimapåvirkningen fra landenes udledninger af drivhusgasser. Programmet havde til hensigt at udpege de tiltag, som skulle til for at opfylde EU-landenes forpligtelser i forhold til Kyoto-Protokollen. Disse tiltag berører bl.a. EU-landenes energiproduktion, husholdninger, industri, handel og transport.

De vigtigste tiltag fra første fase af programmet var:

- Et handelssystem for udledningskvoter for drivhusgasser. Det gælder for ca. 11.500 kraftværker og industrianlæg i EU’s 25 medlemslande (EU-25). De står tilsammen for ca. halvdelen af alle udledninger i EU. Systemet kaldes Emissions Trading System (ETS) og er blevet til lov i EU gennem Kvote-direktivet. Kyoto-Protokollen giver mulighed for, at industrilandene (Annex-1) kan opfylde deres forpligtelser med sådanne handelssystemer.

- Vedtagelse af det såkaldte Link-direktiv, som udvider ETS, så medlemslandene kan tillade virksomheder at bruge kvoter erhvervet via Kyoto-mekanismerne (CDM og JI) til at opfylde deres reduktionsforpligtelser.

- Programmet for Intelligent Energi i Europa, som skal fremme bæredygtig udvikling i energisammenhæng.

- En frivillig aftale med bilproducenterne om en forbedring af nye bilers CO₂ effektivitet på 25 pct. i 2008/2009.

- Direktivet om Affaldsdeponi, som skal reducere mængden af affald, som deponeres på lossepladser, og den produktion af metangas, der sker ved nedbrydningen af affaldet.

Anden fase af European Climate Change Programme startede i oktober 2005 og omfatter bl.a. også

- opsamling og lagring af CO₂ fra kraftværker og andre store punktkilder til CO₂, på engelsk Carbon Capture and Storage (CCS). Det er udmøntet i det såkaldte CCS-direktiv.

- de gennemsnitlige udledninger fra ny-producerede bilmodeller skal omfattes af et loft på 120 g CO₂/km (det svarer til ca. 22 km/l)

- udledninger fra luftfart bliver omfattet af kvotehandelssystemet ETS den 1/1-2012.

- strategier for klimatilpasning (tilpasning til effekterne af klimaændringerne.)

- initiativer om vedvarende energi (VE). Det er udmøntet i VE-direktivet, der bl.a. 

• har bindende mål for andelen af VE i hvert land

• kræver, at medlemslandene udvikler elnet, som kan virke på en sikker måde også med en voksende andel af VE

• laver regler, som gør det lettere for VE at få adgang til elnettet

• har bestemmelser om, at biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal opfylde visse krav om bæredygtighed.