Landbruget stod i 2003 for 17 % af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Heraf udgør bidraget fra metan og lattergas ca. 4/5, mens 1/5 skyldes CO2 fra landbrugets brændstofforbrug.

Lattergas står for det meste af landbrugets påvirkning af klimaet. Lattergas kommer primært fra kunstgødning og husdyrgødning og dannes, når den gødning, der ikke bliver optaget i planterne, omsættes i jorden. Også ammoniakfordampning fra gødning og fra gylletanke bidrager til lattergas i atmosfæren. Udledningen af lattergas forventes at falde med 32 % i perioden 1990 til 2008/12, hvis vandmiljøplanerne for landbruget virker efter hensigten. Vandmiljøplanerne er primært lavet for at begrænse udvaskningen af næringsstoffer til søer og vandløb og til de indre danske farvande. Det skal primært ske ved at hindre overgødskning af landbrugsjordene ved hjælp af regler for, hvor meget gødning der må spredes på markerne. Vandmiljøplanerne er altså ikke primært lavet for at begrænse udledningerne af lattergas.

Metan kommer især fra malkekvæg. I perioden forventes der ikke nogen væsentlig begrænsning af metanudledningerne fra landbruget. Det er vedtaget at yde støtte til biogas gennem et tillæg til elprisen for biogasanlæg, der opføres inden 2008. Virker støtten efter hensigten, vil det kunne bevirke en vis begrænsning af udledningen af metan. Det skal ses i forhold til, at den foregående energiplan sigtede imod, at 2/3 af gødningen fra husdyrene i løbet af en 30-årig periode skulle bruges i biogasanlæg.

Der planlægges i øvrigt ikke nogen virkemidler direkte rettet mod at begrænse udledningen af drivhusgasser fra landbruget.