Klimaforhandlingerne efter den første Kyoto-periode bør efter NOAH’s mening stræbe efter klare, langsigtede mål for nedskæringer af det globale forbrug af fossile brændsler.

Klimamålet bør være et øverste niveau for CO2-koncentrationen i atmosfæren på under 450 ppmv og en langsigtet stabilisering på under 400 ppmv. Dette kan forhåbentlig holde den globale opvarmning på under 2 grader celsius. En temperaturstigning på 2 grader og derover betyder ifølge klimaforskerne konsekvenser for Jordens klima og økosystemer såvel som for mennesker og samfund, som efter NOAH’s mening er helt uacceptable, ikke mindst fordi de i første omgang vil ramme Jordens fattigste befolkningsgrupper.

De største og hurtigste reduktioner af brugen af fossile brændsler bør efter NOAH’s mening ske i de rigeste lande, som bruger mest fossilt brændsel, og som har bedst råd til at omlægge deres energiforsyning hurtigt. Dette inkluderer Danmark. Derfor bør de mekanismer, som i øjeblikket tillader de rige lande at flytte deres nedskæringer til fattige lande, hvor det er billigere, afskaffes som et middel til at opnå udledningsreduktioner. Derimod bør teknologioverførsler fra de rige til de fattige lande indgå som et middel til at undgå brugen af fossile brændsler i opbygningen af ulandenes energiforsyning.

Tekniske fix som forsøg på at pumpe CO2 fra kulkraftværker ned i undergrunden bør efter NOAH’s mening ikke være en del af den fremtidige klimastrategi. Metoden er dyr, usikker og vil bare udskyde det tidspunkt, hvor vi under alle omstændigheder skal afvikle brugen af fossil energi.

Atomkraft bør efter NOAH’s mening heller ikke indgå i klimaforhandlingerne som et middel til at reducere brugen af fossile energikilder. Atomkraften medfører en lang række problemer, som stadigvæk langt fra er løst. Problemet med langtidsopbevaringen af det højradioaktive affald er blot et af dem. Hertil kommer, at uranressourcerne er begrænsede. Atomkraftværker er derudover ufleksible og spiller dårligt sammen med vedvarende energikilder som vindenergi.

Skovplantning er meget dårligt dokumenteret som et middel til at opnå såkaldte CO2-dræn. Vægten bør derfor lægges på bevaring af Jordens eksisterende skove, specielt i de tropiske områder, hvor skovafbrændinger i dag betyder meget store udslip af CO2. Skovplantning kommer i anden række og må ikke træde i stedet for reelle nedskæringer i brugen af fossilt brændsel.