CCS-teknologien er meget energiforbrugende. Som det ser ud i dag, vil montering af CCS-anlæg på de kraftværker, hvor det overhovedet er muligt, betyde et merenergiforbrug på cirka 40 procent. Det vil betyde, at der skal brydes og transporteres 40 procent mere kul til den samme energiproduktion.

Kul brydes i dag primært i de såkaldte open pit-miner. Her flyttes overfladejorden, og landskabet ødelægges over store områder for at få fat i den eftertragtede kul. Det betyder uundgåeligt meget store økologiske forstyrrelser i de berørte områder. Det betyder, at der spredes kulslam, at der udvaskes giftige stoffer fra den jord, der blotlægges, og at der vil ske en afstrømning af forurenet spildevand, som vil sprede miljøødelæggelserne til nærliggende områder. Dette sker allerede, men problemerne vil øges kraftigt på grund af merforbruget af kul ved brug af CCS-teknologien.

Brydning af kul i disse miner sker i dag med tungt og voldsomt energiforbrugende maskineri. Disse maskiner forurener luften med partikler, kvælstof- og svovlforbindelser, og de udleder store mængder af CO2, som ikke kan renses fra.

Transport af kul fra miner til kraftværker sker i dag med lastbiler og tog over kortere afstande og med skib ved længere afstande. Denne transport medfører forurening fra afbrændingen af dieselolie i lastbiler og tog og fra tung fuelolie i skibene. Denne luftforurening med blandt andet partikler, kvælstof- og svovlforbindelser er allerede omfattende, og den vil stige med merforbruget af kul i CCS-anlæg.

Sammenfattende kan man konkludere, at fortsat brug af kul i elproduktionen gennem opførelse af CCS-anlæg vil betyde kraftigt voksende miljøeffekter fra brydning og transport af kul.