CCS bliver verden over lanceret som den teknologi, der kan gøre de snavsede kul rene. Ren kulteknologi betyder her kun “ren“ i klimamæssig sammenhæng. Kulteknologien vil fortsat være yderst “snavset“, når det drejer sig om generelle miljømæssige problemer i forbindelse med brydning og transport af kul. Og disse problemer vil, som vi har set, blive endnu større, fordi CCS-teknologien betyder et forøget energiforbrug og dermed et forøget forbrug af kul.

Spørgsmålet er så, om den “rene“ kulteknologi er så “klimamæssig ren“, som man vil gøre den til. Kan den levere varen i form af CO2-reduktioner, der er store nok til, at vi kan undgå den truende klimakatastrofe? Risikozonen ligger ifølge langt de fleste klimaforskere ved en global temperaturstigning under 2 grader celsius over den førindustrielle gennemsnitstemperatur.Og temperaturstigningerne  må ikke gå hurtigere end maksimalt 0,2 grader per årti. Flere forskere mener endda, at grænsen er endnu lavere.

Den sidste grænse med hensyn til hastighed har vi allerede overskredet. Hastigheden i de globale temperaturstigninger ligger i øjeblikket på cirka 0,25 grader per årti. Den første grænse er vi godt på vej til at overstige. Der skal hurtige og drastiske reduktioner i de globale CO2-udledninger til, hvis vi ikke skal overskride de 2 grader.

Der er ikke meget, der tyder på, at CCS-teknologien kan levere den vare. På nuværende tidspunkt er ingen store kulfyrede elværker udstyret med CCS-teknologien, og der er eksisterer ingen gennemtestede og klargjorte deponeringssteder nogen steder i verden. Ifølge IPCC (FN’s Klimapanel) forventes CCS-teknologien ikke at blive kommercielt tilgængelig før efter 2030. Det er alt for sent til, at CCS-teknologien kan nå at levere de CO2-reduktioner, der kræves, for at vi kan holde den globale temperaturstigning under de 2 grader.

Og hertil kommer, at mere end halvdelen af de eksisterende kulkraftværker sandsynligvis ikke vil være egnede til at installere CCS-teknologien. Og langt de fleste af verdens fattige lande vil næppe have råd til at bruge teknologien uden massive tilskud fra de rige lande.

CCS leverer alt for lidt og alt for sent til, at teknologien kan levere væsentlige CO2-reduktioner og dermed give kullene en fremtid i den globale energiforsyning.