NOAHs klimasider
Kan AI redde klimaet
Et stigende antal mennesker, specielt politikere og andre beslutnings-tagere, er overbeviste om, at AI, eller kunstig intelligens på dansk, er en af vejene til at redde os ud af klimakrisen, og dermed et absolut nødvendigt redskab, som kræver, at vi bygger store AI datacentre.
AI føjer sig dermed til rækken af de mange højteknologiske løsninger på klima-krisen som atomkraft, lagring af kuldioxid i undergrunden for at nævne nogle af de mest omtalte. Og AI kan da også mange ting og endda lynhurtigt.
Men det er vigtig at gøre sig klart, at AI er mange ting. Der findes mange for-skellige AI modeller fra de store sprogmodeller, som f.eks. ChatGPT til avan-cerede AI søgeprogrammer som Perplexity og mange andre. Der findes i dag ikke en AI model, om både kan skrive rapporter, lave dårlige vittigheder og store beregninger af fremtidens klima. Lige nu, skal man lave specielle AI modeller afhængigt af, hvad man skal bruge dem til. AGI eller generel kunstig intelligens eksisterer endnu ikke, og mange mener, at der stadig er lang vej til det.
En AI model er ikke bare et stort computerprogram, man lægger ind i en computer. En AI model skal trænes til den specielle opgave, den skal udføre, og det kræver massive datamængder, som skal indsamles i store servere og indlæses i modellen som udgangspunkt for de beregninger, den skal kunne udføre efterfølgende. Alene den del af computerarbejde kræver et meget stort datacenter med massive datalagre og i titusindvis af beregningsenheder. Disse AI computercentre bruger store mængder energi, og de skal køles, mens de arbejder, hvilket også kræver store mængder ferskvand.
Der er ingen tvivl om, at specialiserede AI modeller muligvis vil kunne lave hurtigere og muligvis også bedre beregninger af udviklingen af klimaændringerne og gøre det mere detaljeret end de modeller, man bruger i dag. Men kun muligvis, fordi det i den sidste ende afhænger af de data og de forudsætninger, man kommer ind i modeller. Man skal med andre ord stille det korrekte spørgsmål, og man skal fodre modellen med omfattende og rigtige data, for at få det korrekte svar.
Men der er heller ingen tvivl om, at brugen af de store AI datacentre kræver elektricitet i et omfang, vi dårligt kan forestille os. Både produktion og brugen af store AI centre vil potentielt betyde store, ekstra udledninger af drivhusgasser. Vi tilføjer altså en yderligere belastning af klimaet ved at bruge AI til beregning af klimaændringerne – et skridt frem og to tilbage.
Hvor meget CO2 udledes ved brug af AI?
Spørger man et søgeprogram som Perplexity, udledes der 0,03-4,3 gram CO2per forespørgsel. I bunden ligger enkle søgninger (som denne), og i toppen ligger mere komplicerede forespørgsler til de store sprogmodeller som ChatGPT. En million forespørgsler på ChatCPT svarer altså til en CO2-udledning på 4,3 ton. Selv en simpel søgning på Perplexity bruger 20-40 gange så meget el som en traditionel Google-søgning. Store, komplicerede forespørgsler betyder meget større CO2-udledninger, og i toppen ligger billed- og videogenerering. Man regner med, at ChatGPT, som stadig er det mest brugte AI-program, genererer CO2-udledninger på omkring 260 ton om måneden på verdensplan.
Dette tal er stigende, og ChatGPT er kun et ud af et voksende antal AI-program-mer, som er tilgængelige for almindelige mennesker. Hertil kommer AI-modeller til specielle formål, f.eks. robotter, selvkørende biler og forskellige videnskabelige formål som for eksempel beregninger af, hvordan klimaet vil udvikle sig.
Beregningerne af elforbruget er baseret på blandet standardstrøm. Bruges der udelukkende vedvarende energikilde (ikke biomasse!) vil udledningerne selvfølgelig være mindre, men det betyder så, at der skal produceres og opføres massive mængder af solceller og vindmøller.
Man må konstatere, at det er en myte, at AI vil kunne hjælpe os med at bekæmpe klimaændringerne. AI kan hjælpe os med at beregne, hvordan klimaet vil ændre sig, men vil samtidig gøre klimaændringerne værre. Dermed føjer AI sig til rækken af alle de andre højteknologiske fix, som bliver markedsført som løsninger på klimakrisen. Fælles for dem er, at de er dyre, belaster klimaet mere, end de hjælper, og de udgør ikke nogen løsning hverken på kort eller på lang sigt. Det eneste de kan, er at give politikerne gode undskyldninger for ikke at gøre noget ved det virkelige problem, nemlig vores massive og stadigt stigende materielle forbrug og dermed vores forbrug af energi og råstoffer.
Vi ved godt, hvad vi skal gøre for at standse klimaændringerne. Det behøver vi ikke AI til at fortælle os.
Kilder:
ChatGPT’s monthly carbon footprint equivalent to 260 transatlantic flights
AI’s Environmental Impact: Calculated and Explained
https://www.arbor.eco/blog/ai-environmental-impact
AI-gigafabrik kan sluge strøm svarende til to millioner husstande
Hvor meget el bruger AI?
Hvor meget el bruger et stort AI data-center?De store tech-firmaer, der i dag ejer de store AI-datacentre er meget utilbøjelige til at frigive tal for, hvor meget el og ferskvand, de bruger, og dermed også, hvor store udledninger af drivhusgasser, de skaber, men nogen beregninger viser, at alene træ-ningsfasen af de store sprogmodeller som ChatGPT betyder udledning af flere hundrede tons kuldioxid. Og det er før, man over-hovedet kan bruge modellen til noget.
AI datacentre i Danmark.
Den danske regering har lagt billet ind på bygning af et af de kæmpe AI centre, som EU planlægger at bygge for at være med i det globale AI kapløb.
Men ifølge en professor i energi-systemer og medlem af Klimarådet, Marie Münster, vil et sådant datacenter bruge elektricitet svarende til op mod to millioner danske husstande. Hvor skal den elektricitet komme fra? Hvem skal betale for den ekstra elkapacitet? Hvis ikke vi skal bruge kulkraft eller biomasse, hvor skal så alle de ekstra vindmøller og solceller placeres?