NOAHs klimasider
COP30 - på vej mod klimakaos
COP30 i Brasilien er slut og endnu en klimaaftale er underskrevet. Aftalen er så svag, som man kunne frygte.
Der er ingen køreplan for afvikling af de fossile brændsler. Der er ingen ekstra penge til de fattige lande, som lider mest under klimaændringerne, fra de rige lande, som bærer den største del af ansvaret. Der bliver ikke fastsat nye mål for at stoppe afskovningen af de tropiske regnskove, og der bliver ikke lyttet til de oprindelige folk fra bl.a. Amazonas, som burde være kommet til orde på netop ved klimaforhandlingerne i Brasilien, som rummer verdens største, tropiske regnskov.
Man kunne med rette kalde resultatet for en forventet fiasko fremkaldt af Saudi Arabien, som nærmest per automatik sætter hælene i overfor enhver formulering, der bare antyder en global begrænsning af brugen af fossile brændsler, men også flere af de største lande som Indien og Kina, som ikke mener, at internationale aftaler skal blande sig i deres nationale planlægning. Og når USA som en af de allerstørste udledere af drivhusgasser har meldt sig helt ud af klimaforhandlingerne, så er der ikke meget håb tilbage om en aftale, der vil få nogen reel betydning.
Betyder det så, at de internationale klimaforhandlinger helt har mistet deres betydning? Set i forhold til at fastholde de rige lande på de begrænsninger, der kræves for at kunne holde deres klimaaftryk under det kritiske niveau, har klimaforhandlingerne spillet fallit. Men det vil stadig være vigtigt at bibeholde et forum, hvor de fattigste og hårdest ramte lande har mulighed for åbent at kunne stille de rige lande til ansvar for deres mangel på handling.
Spørgsmålet er så, om den nyeste aftale overhovedet har ændret noget væsentligt. Det korte svar må blive NEJ. 1,5-graders målet, som blev fastsat på i såkaldte Paris-aftalen fra 2015 er reelt overskredet, og der er ikke noget håb om at kunne rulle udviklingen tilbage. Det samme gælder 2-graders målet. Der er på nuværende tidspunkt kun en teoretisk mulighed for, at det ikke bliver overskredet. Skal den forventede overskridelse rulles tilbage, vil det kræve en massiv indsats for at standse afskovning og afbrænding af alle verdens skove - ikke bare de tropiske regnskove, og det vil kræve, at udled-ningerne af metan reduceres hurtigt og kraftigt blandt andet ved at skære den industri-elle husdyrproduktion væsentligt ned. Det gælder specielt forbrug og produktion af oksekød. Det skal hurtigt følges op af en omstilling af energiforsyningen væk fra fossile og biogene brændsler.
Muligheden eksisterer i praksis, men er politisk set næppe realisabel. I stedet markeds-føres dyre og langsigtede teknologiske løsninger som lagring af CO2 i undergrunden, løsninger, som kun kan bruges til at tage fokus væk fra de politisk set mere ubehagelige tiltag.
Reelt vil det betyde, at den globale opvarmning ender et godt stykke over de to grader celsius. Hvor meget er endnu svært at vide. Det afhænger meget af, om de største udledere opfylder de løfter om reduktioner, som de har afgivet i forbindelse med Paris-aftalen, og det afhænger af, om klimaets såkaldt positive tilbagekoblingsmekanismer vælter beregningerne over ende. En af disse positive tilbagekoblinger er afsmeltningen af de nordlige permafrostområder, som indeholder store mængder metangasser.
Vi må regne med, at en global temperaturstigning på 2,5 grader er i den absolut lave ende, og at vi risikerer at ende over 3 grader. Konsekvensen af det bliver, at flere af de truende tipping points med stor sandsynlighed bliver overskredet, heriblandt grænsen for, hvad Amazonas regnskoven kan overleve, og at den grønlandske indlandsis går ind i en tilstand af irreversibel nedsmeltning, der vil resultere i en havstigning på 6 - 7 meter på lang sigt. Det vil også betyde, at risikoen øges væsentligt for, at den såkaldte AMOC dybhavspumpe sydøst for Grønland - og hermed Golfstrømmens transport af varme - vil standse i løbet af få årtier. Konsekvenserne vil være uoverskuelige, ikke bare for de fattigste lande, men også for Nordeuropa, som hidtil har været forskånet for de værste konsekvenser af de hidtidige klimaændringer.
Skal man konkludere noget af de nu afsluttede klimaforhandlinger, må det være at klimaet, de fattigste lande og de fremtidige generationer har tabt, og dumhed og kortsigtet grådighed har vundet.
Kilder, bl.a.:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/her-er-tre-ting-du-skal-vide-om-ny-klimaaftale
https://unfccc.int/sites/default/files/resource/cma2025_L24_adv.pdf
Læs også NOAHs tale til klimamarchen i København d. 15. november:
https://noah.dk/nyheder/noahs-tale-til-folkets-klimamarch-2025
Læs pdf-hæftet om de internationale klimaforhandlingers historie