Mål og realiteter

Mål og realiteter


Klimaspørgsmålet er nok det vanskeligste af alle miljøspørgsmål, fordi alle mulige menneskelige aktiviteter i det kapitalistiske industrisamfund, som vi kender det ikke bare i den tidligt industrialiserede del af verden, men efterhånden over det meste af Jorden, påvirker klimaet.


For det første er vores samfund bygget op på en let adgang til rigelige mængder billigt fossilt brændsel. Og de er vanskelige at erstatte i det nødvendige tempo.


For det andet er det økonomiske system, som det er skruet sammen i dag, afhængigt af en fortsat økonomisk vækst, der ikke forenelig med en så drastisk reduktion i udledningerne af drivhusgasser, som er nødvendigt, hvis vi skal undgå katastrofale klimaforandringer.


For det tredje er den moderne livsstil i de vestlige lande og de muligheder og bekvemmeligheder, den rummer, meget svære at give afkald på i den udstrækning, det er nødvendigt. Samtidig har den vestlige livsstil en så stor tiltrækningskraft for mennesker i mindre velstående lande, at de forsøger at tilegne sig den på den ene eller den anden måde.


Tilsammen skaber det en voldsom kløft mellem de mål, det med stigende tydelighed står klart, at vi må nå, og de politiske midler, der er til rådighed for at nå dem.


Målet står nogenlunde klart beskrevet i FN's Klimakonvention. Skal der være en bare rimelig sandsynlighed for at nå det mål, skal den globale opvarmning holdes under 2 grader celsius, helst mindre og allerbedst skal vi have koncentration af CO2 i atmosfæren tilbage på det førindustrielle niveau.