Økosamfundet
Drøm og nødvendighed
Ender vi i klimakaos eller har vi stadig en mulighed for at skabe et bedre samfund?
Den nuværende kurs vil uundgåeligt føre vores samfund ud i et stigende antal kriser med den allerede begyndende klimakrise som den måske mest ødelæggende. Tilsammen kan de påtrængende kriser føre os ud i kaos og sammenbrud. “Økosamfundet, drøm og nødvendig” er en debatbog om muligheden for at skabe et fremtidigt, bæredygtigt samfund.
Vi brug for utopier. Drømme om, hvordan vi kan finde en vej ud af kriserne og skabe et menneskeværdigt samfund bygget på respekt både for mennesker og natur. Uden utopier bliver vores samfund retningsløst, og penge og magt kommer til at bestemme, hvilken fremtid, vi får. Der er en stigende risiko for, at teknobaronerne kommer til at styre vores fremtid.Vi har brug for andre drømme, end de højteknologiske mareridt styret af kunstig intelligens.
Er et økosamfund muligt?
Sigtet med denne bog er ikke at servere en færdigbearbejdet forestilling om, hvordan et fremtidigt samfund skal se ud, men at søge at sandsynliggøre, at et økosamfund er muligt og måske ligefrem nødvendigt, hvis vi skal genoprette det miljø, som vi har ødelagt i en grad, så det i den yderste konsekvens kan true vores overlevelse.
Vi er ved at glemme, at uanset hvilket slags samfund, vi stræber efter at bygge i fremtiden, uanset hvilken utopisk ide vi forfølger, er vi naturen. Naturen er ikke noget udenfor os selv, som vi skal passe på, naturen er ikke et museum. Naturen er os selv, og ødelægger vi naturen, ødelægger vi os selv. Derfor er respekten for Jorden og det liv, den rummer, det vigtigste for vores mulighed for at skabe et godt liv i fremtidens samfund.
Bogen koster kr 199,- Bestil på NOAHS hjemmeside her!
Tilbud til undervisningsinstitutioner og højskoler:
Klassesæt
10 stk. kr. 1.600,-
20 stk. kr. 2.800,-
30 stk. kr. 3.600,-
Bestilling af klassesæt sker ved at sende mail med navn og adresse mærket bog: Økosamfundet og ønsket antal.
Du kan læse et uddrag af bogen som pdf-fil her.
Hele bogen vil senere udkomme som gratis pdf-udgave.
