Ønsker vi at efterlade et kaotisk klima til de kommende generationer? Er svaret nej, kræver det, at vi i de rige lande i løbet af de næste fire til fem årtier nedsætter vores udledninger af drivhusgasser markant. På globalt plan kræves der en reduktion på mindst 85 % i år 2050 med et mål på tæt ved 100 % så hurtigt om muligt derefter. De rige lande er ansvarlige for langt den største andel af de globale udledninger. Derfor er det også nødvendigt, at de lande skærer mest og først.

Det lyder umiddelbart meget dyrt og næsten umuligt. Forkert. Det er ikke let, men langt fra umuligt, og det er, på trods af hvad nogle prøver at bilde os ind, ikke nødvendigvis særlig dyrt. Tværtimod vil det give os en række fordele ud over at begrænse den globale opvarmning, først og fremmest fordele af miljømæssig og sundhedsmæssig art.

Vores grådige forbrug af de fossile brændsler påfører os nemlig en række andre problemer end et varmere klima. Olieforurening af havene og kysterne, forurening af grundvandet, kulmineulykker, skove og søer, som er ødelagt af forsuring osv. Hertil kommer vores afhængighed af andre landes energiressourcer. Det betyder risiko for forsyningsproblemer, hvis der er internationale kriser, og det betyder svingende energipriser, som gør vores økonomi usikker.

Men det er ikke bare de fossile brændsler, som er et problem. Landbrugets afhængighed af kunstgødning og det enorme husdyrhold er også et problem for klimaet, såvel som for grundvand, søer, åer og havet.

Hvis vi er kloge, kan vi bruge den samfundsomstilling, der er nødvendig, til at udligne den enorme ulighed, der i dag eksisterer mellem den fattige og den rige del af verden. En ulighed, som er roden til en væsentlig del af de konflikter og den frygt for terror, som præger nutidens samfund.

Skal vi løse klimaproblemer, er vi nødt til at omlægge samfundet og vores livsstil på en række områder. Men både samfund og livsstil er alligevel

under stadig forandring. Tager vi et blik tilbage i tiden til 1955 er der sket ændringer, ingen dengang kunne have forestillet sig. Der vil ske lige så storeændringer de næste 50 år. Det nye er faktisk kun, at vi selv skal bestemme, i hvilken retning forandringen skal gå. Vi kan ikke lade forbrugsmode og industriens ønske om et stadigt stigende forbrug – uden hensyn til vores miljø og sundhed – bestemme fart og retning.