Svaret er ja,  det kan den godt. Men kun meget lidt i forhold til, hvor meget der er behov for. Og det vil være dyrt, det vil blokere for andre og bedre løsninger, og det vil medføre en lang række problemer, hvoraf mange bliver skubbet videre til de næste generationer, nøjagtig som vi skubber den globale opvarmnings konsekvenser videre.

Ud over atomkraftens mange uløste problemer er der fem meget væsentlige grunde til, at atomkraft er den værst tænkelige måde at bremse den globale opvarmning:

1. Atomkraft kan kun bidrage med en brøkdel af det, der er nødvendigt. Og selv det vil kræve en massiv og alt for langvarig udbygning med atomkraftværker globalt. [læs mere]

2. En sådan udbygning vil låse energiforsyningen langt ud i fremtiden og dermed mindske de økonomiske incitamenter til at effektivisere energiforbruget. [Læs mere]

3. Atomkraftværker passer meget dårligt sammen med vedvarende energikilder, når man ser bort fra vandkraft, som er let at regulere. [Læs mere]

4. Atomkraftværker er en centraliseret energiforsyning, som kræver et kraftigt udbygget elnet. Derfor er atomkraft kun relevant for de industrialiserede lande. [Læs mere]

5. Atomkraftværker er en af de løsninger, der giver mindst CO2-reduktion for pengene. Energieffektiviseringer og -besparelser giver langt større og hurtigere reduktioner for pengene.
[Læs mere]

Ad. 1.
I øjeblikket dækker atomkraft ca. 16 % af det samlede globale elforbrug svarende til 5-6 % af verdens registrerede primære energiforsyning. De nuværende fremskrivninger af atomkraftens andel med den forventede udbygning indregnet, et stigende elforbrug og nedlukning af gamle, udtjente værker viser ifølge IEA en nedgang i atomkraftens andel af elforbruget til kun 9 % i 2030.

Skal atomkraftens andel bringes væsentligt op, vil det kræve opførelse af flere tusinde nye atomkraftværker. Og det vil stadig være meget langt

fra en løsning af drivhusproblemer. FN's klimapanel IPCC har vurderet forskellige modeller for energiforsyningssystemer med lavt CO2-udslip. I deres atomkraftintensive model, stiger atomkraftandelen til godt 10 % i år 2050 og godt 18 % af det samlede energiforbrug i år 2100, og det forudsœtter endda, at der er gennemført betydelige energieffektiviseringer.

IEA har tilsvarende kalkuleret, at en fordobling af atomkraftens nuværende 6 % andel af det globale “energimiks” vil kræve opførelsen af over 1000 nye atomkraftværker i løbet af de næste 25 år. Det kræver, at der i løbet af få år åbnes et nyt atomkraftværk hver uge. Og det er ikke bare kraftværker, det drejer sig om. Alle led i brændselskæden fra uranbrydning til håndtering af det radioaktive affald skal udbygges tilsvarende for at holde trit med de mange nye kraftværker. Med en konstruktionstid for atomkraftværker på op til ti år og ofte mere, må dette scenario betragtes som helt urealistisk.