Svaret er ja,  det kan den godt. Men kun meget lidt i forhold til, hvor meget der er behov for. Og det vil være dyrt, det vil blokere for andre og bedre løsninger, og det vil medføre en lang række problemer, hvoraf mange bliver skubbet videre til de næste generationer, nøjagtig som vi skubber den globale opvarmnings konsekvenser videre.

Ud over atomkraftens mange uløste problemer er der fem meget væsentlige grunde til, at atomkraft er den værst tænkelige måde at bremse den globale opvarmning:

1. Atomkraft kan kun bidrage med en brøkdel af det, der er nødvendigt. Og selv det vil kræve en massiv og alt for langvarig udbygning med atomkraftværker globalt. [læs mere]

2. En sådan udbygning vil låse energiforsyningen langt ud i fremtiden og dermed mindske de økonomiske incitamenter til at effektivisere energiforbruget. [Læs mere]

3. Atomkraftværker passer meget dårligt sammen med vedvarende energikilder, når man ser bort fra vandkraft, som er let at regulere. [Læs mere]

4. Atomkraftværker er en centraliseret energiforsyning, som kræver et kraftigt udbygget elnet. Derfor er atomkraft kun relevant for de industrialiserede lande. [Læs mere]

5. Atomkraftværker er en af de løsninger, der giver mindst CO2-reduktion for pengene. Energieffektiviseringer og -besparelser giver langt større og hurtigere reduktioner for pengene.
[Læs mere]

Ad. 2.
Hvis man ser i energistatistikker for Europa for perioden 1970–85, kan man konstatere, at elforbruget steg voldsomt i mange af de lande, der i denne periode udbyggede kraftigt med atomkraft. Stigningen var meget større end i sammenlignelige lande uden atomkraft. Det kan også konstateres, at elproduktion ved hjœlp af andre energikilder ligeledes ofte er steget mest i lande med atomkraft, hvilket kan skyldes, at det stigende el-forbrug også fører til et stigende spidslastforbrug, som ikke kan dœkkes med atomkraft.

Årsagen er den enkle, at atomkraftvœrker er meget dyre at bygge, men – alt andet lige – forholdsvis billige i drift. Den store investering skal forrentes, så derfor vil der ikke vœre nogen økonomisk interesse i at investere i energieffektiviseringer eller kampagner, som kan motivere til at spare på energiforbruget.

Samtidig bliver det nødvendigt at fastholde en stor, let regulerbar kapacitet til elforbrugets mellem- og spidslast, da atomkraftværker af både økonomiske og tekniske hensyn skal køre med nogenlunde samme produktion døgnet rundt. Hvis ikke der er en stor vandkraftkapacitet til rådighed, er det nødvendigt med en stor fossil kraftværkskapacitet, som let kan reguleres op og ned. Det vil enten betyde store CO2-udledninger, som jo netop skulle undgås, eller store investeringer i CO2-opfangning og -lagring. Dette vil medføre endnu en binding af energiforsyningen langt ud i fremtiden.